28.4.03

Det er sjæ�ldent at der kommer noget smukt ud af paranoide konspirationsteorier. Men det er muligt.
Whitney curator Lawrence Rinder, who brought BCCI-ICIC-FAB� into the Museum, reports that "one curious event involving this piece occurred recently when, following the September 11th attacks, the FBI requested permission to examine it."
Her er et stø�rre billede.

27.4.03

Her er et link til et seminar om webarkivering af litteratur:Art and theory belong together.
Min egen erfaring p� det omr�de (eller et relateret omr�de): Mens jeg arbejdede p� Rigsarkivet blev jeg sat til at ordne et arkiv for en eller anden forsvunden institution (jeg husker ikke hvilken), hvis st�rste aktiv var en kolossal m�ngde sp�rgeskemaer til (og/eller om) alle k�benhavnske skoleb�rn i en vis alder p� et vist tidspunkt i starten af tresserne. Skemaerne samlede oplysninger om b�rnenes familieforhold, undertiden s�rdeles f�lsomme oplysninger, som ikke vil v�re offentligt tilg�ngelige i mange �r, og de mange mange data blev s� selvf�lgelig anonymiseret og registreret. Ved siden af de mange stakke af gule skemaer l� der derfor en enkelt kartoteks�ske fyldt med hulkort. Jeg pr�vede, men uden held, at forestille mig hvilken slags maskine, hvilken slags hardware som ville v�re n�dvendig for at f� disse kort til at give mening? Det t�tteste jeg kan komme p� det er billedet af en k�mpem�ssig mekanisk anordning, noget i retning af en mejet�rsker. Jeg ved ikke om der et eller andet sted i Danmark eller resten af verden findes en s�dan maskine som stadig fungerer? For mig st�r det som et meget effektivt symbol p� hvor skr�belige elektroniske eller mekaniske data er. Kan de ting vi skriver p� tekstbehandlingsprogrammer i dag og gemmer p� harddiske, floppydisks, cd'er, servere, websites l�ses om ti �r, hvis vi ikke s�rger for at tage en kopi p� papir? Papir som virker s� forg�ngeligt, men alligevel sagtens holder hundrede �r, fem hundrede, hvis man passer godt p� det.

26.4.03

Notes on war aesthetics (Joshua Schuster):
"We know of course that war demolishes the field of aesthetics, but this destruction occurs not without an aesthetics of its own. The war machine uses any available means at victory, raiding the icebox of art whenever it is deemed necessary. Most infamously, the Nazis aestheticized their military regime to extremes, harnessing total social and cultural control to the cultivation of a Reich, generating brutal energy with a dialectic of myth and war. But the Nazis were not an aberration in aestheticing the war machine, and probably since the beginnings of organized warfare the two spheres have been coupled not only for expedience but also in the name of enhanced experience. War has always needed a vision of future aesthetic harmony for it not to cycle into chaotic bloodshed, and art has been deployed for furnishing creative battle schemes to developing the character of a soldier (the "art of war" is not a paradox) ..."

P� lydsporet til Star Wars - Episode II-dvd'en (som jeg lige har set) er der en af producerne, som indr�mmer, at de i den store afsluttende slagscene har hugget en masse tricks fra andre moderne krigsfilm. Han giver ingen eksempler men det er selvf�lgelig s�dan noget som Saving Private Ryan han snakker om; de rystende og uskarpe billeder, kaotiske klip, "h�ndholdte" kameraer og den slags. "H�ndholdte" i g�se�jne fordi der s�dan set ingen kameraer er, det hele er billeder skabt p� computere, hvilket jo i h�jeste grad viser hvordan det, der for dogmefilmene p� en eller anden m�de synes at st� som en garant for "�gtheden" eller "autenticiteten" i historien, i virkeligheden i allerh�jeste grad er et formelt �stetisk trick af den slags dogmeideologien vil udrydde fordi de er "falske" og �stetiserende.
Anywayz, et sl�ende trick ved SW (og et som til geng�ld adskiller den fra andre moderne krigsfilm) er at der ikke er noget blod. Lemmer og s�gar hoveder hugges af, men s�dan nogen lunde den eneste lille bitte blodsdr�be vi ser er en lille plamage p� Obi-Wans l�r efter at han tilsyneladende n�rmest har mistet det ene ben (Anakin mister selvf�lgelig den ene arm uden at det koster blod. (Okay, m�ske har jedierne en s�rlig selvhelende kraft der �jeblikkeligt f�r deres s�r til at gro sammen? Men hvad med stakkels Jango Fett som mister hovedet - hans s�n samler hjelmen op og igen er der ikke den mindste antydning af blod!).
Grunden til at det er sl�ende er naturligvis, at det er lige pr�cis p� den m�de den amerikanske h�rledelse gerne vil pr�sentere ogs� virkelig krig p� - som en teknokrig med overm�de smukke maskiner og overm�de smukke eksplosioner, hvor ingen kommer til skade (at bl�de er nemlig det �stetiske udtryk par excellence for at f�le smerte, ogs� metaforisk, "mit hjerte bl�der" osv...) og de onde bare bliver "sat ud af spillet".
Film er som (var det?) Truffault en gang sagde "smukke mennesker i smukke omgivelser, der g�r smukke ting" og krig er det perfekte scenarie for dette. Som Schuster osse n�vner g�r forbindelsen mellem kunst og krig helt tilbage til Illiaden, dvs. i realiteten tilbage til den europ�iske litteraturs f�dsel. Det ville selvf�lgelig v�re det glade vanvid at kritisere SW for at "�stetisere" krigen og pr�sentere en renskuret version af den. Der er derimod i allerh�jeste grad grund til at r�be alarm, n�r nogen fors�ger at pr�sentere virkeligheden som om den var en film (eller et digt eller en roman for den sags skyld). Eller grund til at v�re ekstra kritisk i hvert fald. [Kunne dette v�re grundlag for en etisk kritik af det der kalder sig selv "realisme"?]

24.4.03

Var det noget med et s�t signerede f�rsteudgaver af Thomas Pynchons romaner?
Til manden der har alt fra kvinden der har for mange penge (eller omvendt).

23.4.03

Jeg elsker Georg Johannesen - og ikke kun fordi han har lavet en fantastisk overs�ttelse af Tu Fu:
Typisk nok fikk jeg i 1960 Dagbladets f�rste lyrikkpris. Deretter var jeg som sagt i et tidligere intervju, i 20 �r uten injurierende kraft. Jeg var blitt "lyriker", det vil si en offentlig dame: dum, vakker, dansende, kunnskapsl�s, fantasifull, syngende, uvitende, nydelig, kunstnerisk, f�lsom, med �pne armer og kn�r ut mot utlandet og selvsagt alltid innholdstom, men riktig som en grammatikkbok. - Georg Johannesen
"By machine we mean the book's capacity and method for storing information by arresting, in the relatively immutable form of the printed word, the flow of speech conveying that information.The book's mechanism is activated when the reader picks it up, opens the cover and starts reading it. ... The book organizes content along three modules: the lateral flow of the line, the vertical or columnar build-up of the lines on the page, and thirdly a linear movement organized through depth (the sequential arrangement of pages upon pages)" - Nichol & McCaffery
Det sidste er ikke nogen naturlov - man kan sagtens t�nke p� futuristiske ord i frihed eller kalligrammer, der ikke f�lger liniens eller spaltens format. Og man kan t�nke sig samlinger af l�sark, der ikke er organiseret (p� en forudlagt m�de i hvert fald) i dybden. (Faktisk er avisen et eksempel p� en langt mere fleksibel maskine end den traditionelle bog. Den kan ikke bare indeholde billeder og tegninger og en til tider n�rmest labyrintisk typografi, men ogs� krydshenvisninger og et veritabelt netv�rk af narrative forl�b (forts�ttes s.14...). Og det vel at m�rke uden at det g�r den det allermindste vanskelig at l�se).
Denne definition p� bogmaskinen findes i TRGs 2. rapport, som handler om fort�llingens eller narrativitetens struktur. Fort�llinger er selvf�lgelig karakteriseret ved, at de folder sig ud i tid, oftest i l�ngere tid end det tager at l�se en enkelt side i en standartbogmaskine (i bogmaskinen er tid til en vis grad lig med rum, det todimensionelle hvide rum den enkelte bogside udg�r enheden for). For romanen (og novellen med for den sags skyld) er siden noget, der skal overvindes (det er heldigvis let at g�re) for at n� frem til fort�llingens egen syntaktiske enhed - afsnittet, kapitlet - d�r, hvor en passende m�ngde information er afleveret, uden at l�seren er blevet besv�ret af bogmaskinens mekaniske egenskaber.
Selv om digtsamlinger s�dvanligvis pr�senteres af pr�cis den samme slags bogmaskine som romaner, er m�den, de f�r maskinen til at virke p�, ikke helt den samme. Vi ved alle sammen, ligegyldigt om vi l�ser digte eller ej, hvordan digte ser ud, et meget hurtigt blik p� en enkelt bogside er nok til at fort�lle os - f�r vi overhovedet registrerer et eneste ords betydning - at dette er poesi. De fleste digte arbejder med bogsidens rum - jvf. S�ren Ulriks id� om digtet som en skulptur der ikke kan v�re (eller vare) l�ngere end en side - alene ved at have en l�s h�jremargen, som forstyrrer det l�sende bliks flydende bev�gelse.
Hvad er det for en slags forstyrrelse denne ganske lille aktivering af bogmaskinens mange muligheder afstedkommer? Og hvorfor er den s� tiltr�kkende?

17.4.03

Jeg har lige fundet ud af, at jeg ikke er den eneste, der synes, at det er sindssygt uretf�rdigt (udemokratisk), at jeg ikke kan v�re med til at bestemme, hvem der skal bestemme. (Jeg ville nok v�re parat til at stemme p� Martin Sheen.) Der findes ligefrem en international organisation!

15.4.03

3. stak (ja, det er et helvedes rod):
Steve McCaffery & bpNichol: Rational Geomancy - The Kids of the Book-Machine
Steve McCaffery: Seven Pages Missing, bd. I & II
Roman Jakobson: Language in Literature
Steve McCaffery: North of Intention
Jordan Davis: Million Poems Journal
Jacques Roubaud: The Great Fire of London
Julio Cort�zar: Hopscotch
I dag er det Roberts f�dselsdag, hurra hurra hurra.

14.4.03

2. stak:
Jena Osman: The Character
Joe Brainard: I remember
Richard Powers: The Gold Bug Variations (jeg f�r den aldrig l�st, m�ske er jeg g�et i st� for sidste gang)
XI

stiger og viser mig opl�ser sig opsuge
verden ord parringsflugten periodiske system
perlem�ler piletr�ets planetens
planetens poppelfugl pr�cist indlejrer

puppedvale purpur purpurfarve
p� alt p� denne side p� evig
sommer p� fjerne p� forh�nd tabte
p� r�kke p� Skagen p� universets

p� vingens spejle sammenblandet
sammenfald sammenv�ver sandrand�je
selv kan blande selv n�r det selvindsigt

selvoptagne spring ser dig an ser dig an
sf�re sig selv sig selv sig selv sin duft
sin duft sindets dyb skabt af ingen
Radioavisen for et halvt minut siden:
"Mens folketinget stadig diskuterer st�rrelsen p� justitsministerens n�se, er sagen om den forsvundne irakiske h�rchef....."
Den tr�tte bloggers udvej: En liste over "b�ger jeg er ved at l�se". S� alts�, b�ger der ligger ved siden af min seng lige nu:
1. stak
Peter Jaeger: ABC of reading TRG
Per Aage Brandt: Tegn, ting og tanker
Per Aage Brandt: Det menneskeligt virkelige
Christian B�k: 'Pataphysics - the poetics of an imaginary science
bpNichol: Zygal
Frederik Stjernfelt: Formens betydning

13.4.03

III

der flyver op der fortryller der fortryller
der f�r der hvirvler der ikke der ikke
der kaldes liv der l�rte mig der overlod
der rev dem bort der sad der selv der selv

der sv�ver der vender deres eget
det er det er d�den det er d�den
det er en blomst det forestilled det g�r
det hjernespind det hvirvles op

det menneskeskabte det skyggefulde
dette m�de dette m�de dr�mmesynske
dr�mte du kalder mig du spiser

dukatfugl dystre luft d�kke d�kker
med d�kker med d�de d�de d�den
d�dninghoved d�r som ingenting

11.4.03

I

admiral admiral admiralen
af altings flygtighed af de d�de af
det bl� af d�dens kys af forsvundne
af forsvundne af gr�n smaragd af gylden-

lak af hvidt af jord af kemisk af k�rlighed
af k�rligheden af lykken af lys-
partikler af menneskeheden af minder
af pebergr� savanne af perlemor

af r�de af sj�lefred af sj�lefred
af skr�k aftensv�rmersiden ud alle
alverdens Apollo askegr� at alt

at blomstringen at den at der er andre
at falde at huske at h�be at jeg
at jeg er at kalde at lide at st�vet
Jeg arbejder h�rdt p� en hel serie parasitdigte. Selv betegnelsen p� genren er hugget, jeg troede ellers l�nge jeg selv havde fundet p� den, men det er alts� Kristin Prevallet. Mon ikke jeg kan pr�sentere den sp�ndte omverden for de f�rste i morgen?
At tale om "smagsdommere" er allerede at have accepteret, at det p�g�ldende sp�rgsm�l KUN er et sp�rgsm�l om smag. Det er derfor ikke blot problemet (med smagsdommerne), at de p�ber�ber sig en ekspertise - de g�r det endvidere p� et omr�de, hvor ekspertise ikke er mulig.
Framing matters!

10.4.03

DR1 har �benbart haft en debatf�ljeton k�rende:
Kultursociolog Jean Fischer mener, at st?tte til nyskabende kunst er direkte skadelig for kunstens udvikling, Kirsten Dehlholm mener, at staten skal st�tte kunstens grundforskning, der udvikler nye udtryksformer. Ak, t�berne sk�ndes og guderne ler og vi andre skal v�re lettere masochistisk indstillede for at h�re p� det hele. Af naturlige �rsager m� jeg stille mig p� Dehlholms side, men hvad skal man mene, n�r hun fremh�ver Superflex som et eksempel p� kunst der er s� nyt�nkende og -skabende, at den ikke kan overleve p� markedets vilk�r for s� i det n�ste �jeblik at konstatere, at gruppen arbejder uden offentlig st�tte. Interessant nok, men n�ppe noget tungtvejende argument for ikke at afskaffe Kunstfonden!
Jean Fischer vikler sig ind i forvr�vlede argumenter om at kunstens deroute siden det attende �rhundrede, hvor den frigjorde sig fra sin tjenende rolle for fyrster og gejstlige. Det skulle s� v�re endt med, at den har udviklet sig til ren avantgardisme, hvor nyhedsv�rdien er det eneste kriterie, der g�lder og kunstnerne er h�bl�st ude af trit med hvad der optager mennesker i almindelighed. For ham er den moderne kunsts fjendebillede (salonkunsten) dens eneste drivende kraft, et evigt ufrugtbart opg�r, som har gjort at der �benbart stort set ikke er fembragt kunst af nogen v�rdi i hele det tyvende �rhundrede. Nu er det ikke sv�rt at komme i tanke om d�rlige b�ger eller installationer, der kan illustrere den id� (langt sv�rere er det selvf�lgelig at komme i tanke om den d�rlige kunst fra det attende eller det nittende �rhundrede, der forl�ngst er glemt med rette). Men det er vr�vl, det er simpelthen uforst�eligt at man p� den m�de kan afskrive et helt �rhundredes kunst. Det er jo ikke engang ... nej undskyld jeg gider ikke
OH MY GOD
Jeg var der f�rst!!!

8.4.03

(Heathens in Heat)

Gary Sullivan [He is wearing black leather jacket, second-hand, top-shelf grey cotton pants, black leather jacket, black unpolished Italian shoes, black turtleneck. His hair is carefully mussed, so to give the appearance that he doesn?t care. He wears a button that says: I AM MORE HIP ON ARAB CULTURE THAN YOU COULD EVER DREAM OF BEING]:

I have a question for Gabe, but first I have to say: What makes you think, Ron, that younger poets at the Poetry Project really give a frick about "Language Poetry"? It's over, babe. It's a beached whale, and your daily posts to Silliman's Blog push and push to get it back in the water, but the whale's dead. It's DEAD, Ron. Blubber, you understand? So quit being so patronizing all the time, OK? You are to us what the Deep Image School is to MFA's at Iowa or Gettysburg: Aunts and Uncles we claim to love, and to whom we send holiday cards because we're supposed to. Here's my suggestion to you, babe: Read O?Hara and Koch and learn. And stop complaining about Poets Against the War. Damn man, you complain about EVERY poet who is trying to do a little something about the war. Where's famous radical Langpo, huh? I mean, who's doing the shit, man? You guys or us? I mean don't get me started, OK, 'cause you saw what happened to me with Eliot Weinberger, that insufferable prick -- so don't fuck with me and my kin, understand? I'll fucking take a saw to your head and fucking saw it off like Behrle did to Yau at AWP, got it?

7.4.03

Nu skrev jeg godt nok for et par uger siden, at "der er ikke l�ngere nogen mening i at analysere HVORFOR Bush startede krigen", men det skal da ikke forhindre mig i at anbefale David Antins foredrag om, hvad det er for en sort boks, som har bestemt, at krigen var uundg�elig, og hvad det er for data, de har forsynet den med?

5.4.03

Hvis man ikke VIRKELIGT har noget p� hjerte, hvordan kan man s� tillade sig at l�gge beslag p� 16 timer af folks tid, sp�rger Kasper Holten retorisk i forbindelse med at det Kongelige Teater skal s�tte hele Wagners ringcyklus op. Men hvilken roman tager det ikke 16 timer at l�se? Hvor mange timer kr�ver Ulysses eller Gravity's Rainbow eller Ringenes Herre? For slet ikke at n�vne P� sporet efter den tabte tid! Man m� sige at bogens tid er en anden, hvilket �benlyst h�nger sammen med bogens interaktive natur, man kan l�gge den fra sig i fem minutter og vende tilbage til pr�cist samme sted. Bogens tid, som osse er bogens rum, er diskontinuert.
Til geng�ld synes det - i hvert fald lige nu - som om opl�sninger ikke m� tage mere end tyve minutter, allerh�jest en halv time (hvor skuespillets, filmens, balettens, operaens kritiske punkt s�dvanligvis ligger omkring 2 - 2 1/2 time; er det l�ngere, skal der i hvert fald v�re en pause). Er det mon bare fordi opl�serne er for kedelige? (Jeg har vist f�r n�vnt at det kunne v�re interessant at arrangere opl�sninger der varede fx. 3 timer.)
Eller er det fordi bogens interaktive natur skaber en slags fortyndet tid, som, n�r den forvandles til monolog, paradoksalt nok bliver s� fort�ttet og tung, at det hurtigt overv�lder eller tr�tter tilh�reren?
Jeg blev f�rdig med at l�se Gustav Barfod idag, s� nu ved jeg alt om alle de storpolitiske begivenheder, der ledte op til de to verdenskrige. Det gjorde jeg i hvert fald mens jeg l�ste den.
Go Sean Landers!!!
Look no further for the definitive artist of your time!

4.4.03

Tinka er m�ske interessant, jeg vil i hvert fald checke et par gange mere. Men ikke s� dansk at det g�r noget.
Heriberto har lukket butikken. Jeg h�rer at en blogs gennemsnitlige levetid er 90 dage. Det lyder sandsynligt. Jeg har unders�gt om der er nogle interessante danske. Det er n�sten helt r�rende for mig - det g�r mig n�sten helt nostalgisk - at se at der stadigv�k er folk p� KUA, der l�ser logik og sprogfilosofi og ovenik�bet giver sig tid til at l�se litteratur ved siden af. Well, det f�ltes godt nok ret ensom at v�re mere interesseret i Davidson og Quine og Tarski dengang end i Heidegger og Derrida.