"Den eneste patos, der synes mulig nu, er den personlige henvendelses."
Svanes�sonetterne
28.2.03
23.2.03
21.2.03
Jeg er omsider blevet f�rdig med et f�rste udkast til pjecen, som er ved at blive printet ud i dette �jeblik. Altid et sp�ndende �jeblik n�r man ser noget p� papir f�rste gang.
Jeg har droppet ideen om at lave et arabisk afsnit og har lavet nogle andre indskud, �ndret et par billedtekster og den slags sm� men ikke helt uskyldige ting.
Fors�ger at lave et Acrobat-dokument ud af det n�r jeg er helt f�rdig.
Og m�ske en hjemmeside.
Printerproblemer ... ford�mt!
Jeg har droppet ideen om at lave et arabisk afsnit og har lavet nogle andre indskud, �ndret et par billedtekster og den slags sm� men ikke helt uskyldige ting.
Fors�ger at lave et Acrobat-dokument ud af det n�r jeg er helt f�rdig.
Og m�ske en hjemmeside.
Printerproblemer ... ford�mt!
Fra for�rets undergrundshit Foruds�tninger:
[...]
Der st�r en eller anden og siger det ikke nytter
at finde p� flere skipperl�gne. Kranerne snurrer
og pludselig styrter en mels�k mod jorden,
s� l�gger Skyggeren nye planer, og midt
i de uventede m�nstre, inde mellem alle billederne
st�r pludselig en kasse fuld af violiner og appelsiner.
Jeg har ikke fortalt hele sandheden.
hvorfor beskylde mig for det? S� g�r vi tur
ved havnen, hvor der tinges om
mindre betydningsfulde ting. Alle de gamle m�nd
der engang sejlede rundt i deres plimsoller. Himlen var
gr� af industri. Der var megen palaver og uro
men til sidst var det den gamle der selv skrev under.
[...]
[...]
Der st�r en eller anden og siger det ikke nytter
at finde p� flere skipperl�gne. Kranerne snurrer
og pludselig styrter en mels�k mod jorden,
s� l�gger Skyggeren nye planer, og midt
i de uventede m�nstre, inde mellem alle billederne
st�r pludselig en kasse fuld af violiner og appelsiner.
Jeg har ikke fortalt hele sandheden.
hvorfor beskylde mig for det? S� g�r vi tur
ved havnen, hvor der tinges om
mindre betydningsfulde ting. Alle de gamle m�nd
der engang sejlede rundt i deres plimsoller. Himlen var
gr� af industri. Der var megen palaver og uro
men til sidst var det den gamle der selv skrev under.
[...]
16.2.03
M�dte Henrik Have p� gaden i dag og han fortalte om hvordan det var at v�re til antikrigsdemonstration i g�r. Gamle vietnamveteraner (!) der var mere optaget af l�nudviklingen af det danske samfund og i�vrigt vidste pr�cis hvor det er klogest at stille sig hvis der bliver ballade. Kunne man forestille sig demonstrationer for en krig? N�ppe.
Jeg modtog dette p� email for et par dage siden med opfordring om at skrive under og sende til FN
�h, det er smukt og hjertesk�rende naivt: Lad os tr�kke truslerne om krig tilbage og i stedet med alvor i stemmen FORLANGE afholdelse af frie valg i FNs navn og indf�relse af retf�rdighed og demokrati. Ja, det er da klart at hvis man h�ver sanktionerne s� kommer Saddam ganske sikkert til fornuft, letter p� hatten og forsvinder.
Har ogs� lige f�et at vide at Lytle og Emilie blev arresteret for at klistre fotografier af irakere p� lygtep�le i Soho. Det er jo utroligt.
Jeg modtog dette p� email for et par dage siden med opfordring om at skrive under og sende til FN
No to war... No to dictatorship
A war is looming on Iraq, while its people continue to suffer from Saddam�s reign of terror and the devastating social and economic ramifications of two wars and economic sanctions. We, exiled Iraqis, appeal to people of conscience for solidarity with our innocent people against a war that would cause more death and suffering to them. We further call for your support to demand immediate lifting of the economic sanctions that have strangulated the people into utter misery and hopelessness, and to demand the implementation of UN resolution 688 of April1991, which stipulates ending oppression and ensuring basic human rights in Iraq. Such measures together with free elections under UN supervision could usher a genuine democracy in our country, including a federal status for Kurdistan and an end to political, religious, and ethnic or gender discrimination. We further appeal to call for a halt to armament and genuine endeavor to rid the entire Middle East of weapons of mass destruction � as proclaimed in UN resolution 687. . We demand social justice to all peoples of the region, and a just resolution to the Israeli-Palestinian conflict in order to establishing genuine stability and democracy in the region.
�h, det er smukt og hjertesk�rende naivt: Lad os tr�kke truslerne om krig tilbage og i stedet med alvor i stemmen FORLANGE afholdelse af frie valg i FNs navn og indf�relse af retf�rdighed og demokrati. Ja, det er da klart at hvis man h�ver sanktionerne s� kommer Saddam ganske sikkert til fornuft, letter p� hatten og forsvinder.
Har ogs� lige f�et at vide at Lytle og Emilie blev arresteret for at klistre fotografier af irakere p� lygtep�le i Soho. Det er jo utroligt.
11.2.03
Sidder og arbejder p� overs�ttelsen af The Inkblot Record til n�ste nummer af Banana Split. Der er nogle us�dvanlige vanskeligheder forbundet med det. For det f�rste er der det, at bogens (l�st skud ca.) 3000 s�tninger er ordnet alfabetisk, en orden som selvf�lgelig bryder sammen, n�r man overf�rer dem til dansk. S� kunne man selvf�lgelig bare v�lge et stykke, overs�tte s�tningerne og ordne dem alfabetisk p� dansk. Men p� den m�de ville man jo have en tekst, der f.eks p� engelsk kun bestod af s�tninger, som startede med R, mens den danske overs�ttelse ville sprede sig over hele alfabetet og virke som en f�rdig tekst i sig selv. Hvis man omvendt ville have det udsnit af bogen, der p� dansk kun ville have R-s�tninger, s� m�tte man jo f�rst overs�tte det hele, alfabetisere det og s� v�lge R-afsnittet!
Jeg har t�nkt mig at g�re en eller to af to ting:
1. L�se hele bogen og markere alle s�tninger der starter med E.
2. Tage alle de s�tninger der starter med I, I�d, I�ve og den slags, det virker rimeligt overskueligt.
En anden vanskelighed er, at der ganske vist er mange sm� s�tninger, som er fantastisk lette at overs�tte � �And a cat. And a flower. And a frog�s face� osv. Men det der g�r bogen helt speciel er jo at der er et helt kor af stemmer, helt bogstaveligt forskellige mennesker, der udtrykker sig med sm�bitte men afg�rende forskel i tonefald. Hvorfor siger den ene perhaps n�r den anden siger maybe og den slags. Og en overs�tter l�gger jo sin egen stil ned over en tekst. Overs�ttelsen forvandler en dokumentartekst til en fiktion fordi overs�tteren jo er n�dt til at forestille sig disse mennesker og deres stemmer, mens de i originalen er reelle og forskellige. Dan Farrels stemme er karakteriseret ved at v�re frav�rende fra bogen, den mulighed har overs�tteren ikke. Medmindre han genskaber bogen med danske Rorschachtestresultater. Det ville m�ske v�re den bedste m�de at g�re det p�. Kun p� den m�de ville det blive en p� samme m�de �demokratisk� (eller �demologisk�?) bog.
Jeg har t�nkt mig at g�re en eller to af to ting:
1. L�se hele bogen og markere alle s�tninger der starter med E.
2. Tage alle de s�tninger der starter med I, I�d, I�ve og den slags, det virker rimeligt overskueligt.
En anden vanskelighed er, at der ganske vist er mange sm� s�tninger, som er fantastisk lette at overs�tte � �And a cat. And a flower. And a frog�s face� osv. Men det der g�r bogen helt speciel er jo at der er et helt kor af stemmer, helt bogstaveligt forskellige mennesker, der udtrykker sig med sm�bitte men afg�rende forskel i tonefald. Hvorfor siger den ene perhaps n�r den anden siger maybe og den slags. Og en overs�tter l�gger jo sin egen stil ned over en tekst. Overs�ttelsen forvandler en dokumentartekst til en fiktion fordi overs�tteren jo er n�dt til at forestille sig disse mennesker og deres stemmer, mens de i originalen er reelle og forskellige. Dan Farrels stemme er karakteriseret ved at v�re frav�rende fra bogen, den mulighed har overs�tteren ikke. Medmindre han genskaber bogen med danske Rorschachtestresultater. Det ville m�ske v�re den bedste m�de at g�re det p�. Kun p� den m�de ville det blive en p� samme m�de �demokratisk� (eller �demologisk�?) bog.
10.2.03
Et emblematisk �jeblik i INDIANA JONES OG DET SIDSTE KORSTOG: Indy er kommet til Berlin og overv�rer den store bogbr�nding, der illustrerer at nazisterne (som de n�sten altid er hos Spielberg, ligemeget om det er de �seri�se� historiske film eller de eventyrlige) er freden, friheden og �ndens ultimative fjender. Bogbr�nding er selvf�lgelig en form for renselse, en udrenselse af beskidte tanker og ideer, der formodes at besmitte de rene idealer. Der er vist ingen tvivl om at b�let her ogs� kan siges metonymisk at repr�sentere krematorierne i Auschwitz.
Folkem�ngden f�rer Indy afsted til han - som vi alle sammen ved - pludselig st�r ansigt til ansigt med Hitler selv. Og tvinges til at aflevere det, han er kommet til Berlin for at fravriste nazisterne: En anden bog fuld af tilsyneladende ligegyldig information (ligegyldig fordi nazisterne allerede har l�st og fortolket den, men kun indenfor deres egen begr�nsede horisont). Hitler misforst�r selvf�lgelig og signerer bogen. De eneste b�ger der overlever den scene er dem Hitler har indskrevet sit eget navn i og med. Som diktator kan man egentlig kun tillade en enkelt bog � sin egen.
Biblioteket er p� den anden side et indlysende symbol p� demokrati, p� alle stemmerne der taler sammen. Men selv der er ideen om en bog jo s�dvanligvis �n bog=�n stemme.
Folkem�ngden f�rer Indy afsted til han - som vi alle sammen ved - pludselig st�r ansigt til ansigt med Hitler selv. Og tvinges til at aflevere det, han er kommet til Berlin for at fravriste nazisterne: En anden bog fuld af tilsyneladende ligegyldig information (ligegyldig fordi nazisterne allerede har l�st og fortolket den, men kun indenfor deres egen begr�nsede horisont). Hitler misforst�r selvf�lgelig og signerer bogen. De eneste b�ger der overlever den scene er dem Hitler har indskrevet sit eget navn i og med. Som diktator kan man egentlig kun tillade en enkelt bog � sin egen.
Biblioteket er p� den anden side et indlysende symbol p� demokrati, p� alle stemmerne der taler sammen. Men selv der er ideen om en bog jo s�dvanligvis �n bog=�n stemme.
Forslag til ordb�ger:
Tonalordbogen (hvilken titel!)
Gyldendals store ordbog over firebogstavsord
Ordbog over sammensatte ord
Monovokalordbogen (yderst brugbar, meget savnet)
Forholdsordbogen (der er jo ingen der kan finde ud af dem!)
Tv�rsumsordbogen (a=1, b=2 osv. Kiosk f.eks. 11+9+15+19+11=75)
Ordbog over alle ord der ender p� en s�rlig r-lyd og er blevet brugt p� internettet i perioden 1993-1996 (�h nej forresten)
Eller kort sagt - hvorfor skal ordene altid klassificeres efter deres betydning. Det kan jo drive en digter til vanvid.
Tonalordbogen (hvilken titel!)
Gyldendals store ordbog over firebogstavsord
Ordbog over sammensatte ord
Monovokalordbogen (yderst brugbar, meget savnet)
Forholdsordbogen (der er jo ingen der kan finde ud af dem!)
Tv�rsumsordbogen (a=1, b=2 osv. Kiosk f.eks. 11+9+15+19+11=75)
Ordbog over alle ord der ender p� en s�rlig r-lyd og er blevet brugt p� internettet i perioden 1993-1996 (�h nej forresten)
Eller kort sagt - hvorfor skal ordene altid klassificeres efter deres betydning. Det kan jo drive en digter til vanvid.
8.2.03
�Faren for krig er ikke udryddet. Den har eksisteret gennem hele menneskehedens historie, og den st�r stadig som en trussel, uanset hvilken indsats vi og andre �ver i FN og andre steder for at afv�rge en ny krigs ulykker. Vi skylder os selv at v�re forberedt p� at skulle beskytte os bedst muligt mod f�lgerne af en krig. Atomkrigen er i dag en mulighed, men stormagternes ledere er klar over de frygtelige konsekvenser, en atomkrig vil f�, og vi m� erkende, at kernev�bnene ikke er de eneste v�ben, vi skal pr�ve at beskytte os imod.
De moderne v�ben kan ramme os, selv om landet ikke angribes direkte, og disse v�ben skelner ikke mellem civile og milit�re m�l. En ny krig vil v�re total, og en angriber vil benytte sig af propaganda og fors�ge at skabe frygt og panik.�
Viggo Kampmann, 1962.
Jeg fors�ger at arbejde p� pamfletten. Stadig uden at have nogen egentlig anelse om hvordan det hele skal komme til at h�nge sammen. Det bliver ikke behagelig l�sning. Det skal det vel heller ikke v�re. Men sp�rgsm�let er om det kan blive andet og mere end nedsl�ende?
Jeg har f�et installeret arabiske skriftsystemer p� computeren, men har ikke nogen s�rlig klar forestilling om hvad jeg kan bruge dem til?
De moderne v�ben kan ramme os, selv om landet ikke angribes direkte, og disse v�ben skelner ikke mellem civile og milit�re m�l. En ny krig vil v�re total, og en angriber vil benytte sig af propaganda og fors�ge at skabe frygt og panik.�
Viggo Kampmann, 1962.
Jeg fors�ger at arbejde p� pamfletten. Stadig uden at have nogen egentlig anelse om hvordan det hele skal komme til at h�nge sammen. Det bliver ikke behagelig l�sning. Det skal det vel heller ikke v�re. Men sp�rgsm�let er om det kan blive andet og mere end nedsl�ende?
Jeg har f�et installeret arabiske skriftsystemer p� computeren, men har ikke nogen s�rlig klar forestilling om hvad jeg kan bruge dem til?
7.2.03
F�rste sp�de fors�g udi parasitgenren:
I siger nok at Edens nonner puste
som skarvens �l fra sol og skarverom;
de koder koster du for pokker knuste
til der kan ses i kunst p� m�ens vom.
Er sj�lefredens tinder blot en striden
kan flygratister i et irisfly
herved gi' svar som t�rre nonners kviden
digter om i Igors kugleby.
Hej leder, gyldne �ble og kabale,
hej elg som svor at kongo-negrotyde
og ildhu monner ud p� skjaldesale!
Hej! tils�t m�lk, ti kl�vere og lugt
som h�ldes ned i skarvelimens gryde,
i hajlimonadens megafede frugt.
I siger nok at Edens nonner puste
som skarvens �l fra sol og skarverom;
de koder koster du for pokker knuste
til der kan ses i kunst p� m�ens vom.
Er sj�lefredens tinder blot en striden
kan flygratister i et irisfly
herved gi' svar som t�rre nonners kviden
digter om i Igors kugleby.
Hej leder, gyldne �ble og kabale,
hej elg som svor at kongo-negrotyde
og ildhu monner ud p� skjaldesale!
Hej! tils�t m�lk, ti kl�vere og lugt
som h�ldes ned i skarvelimens gryde,
i hajlimonadens megafede frugt.
4.2.03
har f�et Steve McCafferys SEVEN PAGES MISSING bd.2 med posten i dag, fuld af sjove konkretdigte og den slags og det mindede mig om hvordan Palle sad og begyndte at lave rebustekster p� KafCafeen i s�ndags. Jeg vil ogs� have rebusdigte med i min n�ste bog! En rebus er selvf�lgelig en visuel tekst, men som Pablo gjorde opm�rksom p� er det et visuelt udtryk, der foruds�tter at man kan afkode dem i et tekstligt system. At l�se en rebus er at tyde, at afkode, at fortolke. Det er en slags l�sning i anden potens alts�
3.2.03
Jeg har fundet en lille pamflet i det skrivebord, jeg har arvet efter mine bedstefor�ldre, en pjece udsendt af Statsministeriet i 1962 med titlen "Hvis krigen kommer". P� omslaget er der et billede af en gammeldags luftalarm, en af den slags der plejede at lyde hver onsdag kl.12 for nogle �r siden. Den giver detaljerede beskrivelser af hvad man skal g�re i tilf�lde af luftangreb, hvordan man laver sig et beskyttelsesrum, hvordan man udruster det, hvad virkningen er af det, der nu hedder masse�del�ggelsesv�ben (M�V). Det var tydeligvis en meget reel frygt for folk i Danmark for fyrre �r siden ligesom det �benlyst m� v�re andre steder i dag.
Jeg fantaserer om at lave en ny udgave af den, m�ske med arabisk skrift, m�ske tosproget, m�ske med nogle �ndrede illustrationer. Men det vil ikke rigtigt falde p� plads. Selv om det virker som en m�de at udtrykke eller udkrystallisere angsten for b�de krigen og de M�Ver det handler om. M�ske er d�t en ide? At lave en pjece, der fort�ller begge historier p� samme tid.
Jeg m� have fat i en scanner.
Jeg fantaserer om at lave en ny udgave af den, m�ske med arabisk skrift, m�ske tosproget, m�ske med nogle �ndrede illustrationer. Men det vil ikke rigtigt falde p� plads. Selv om det virker som en m�de at udtrykke eller udkrystallisere angsten for b�de krigen og de M�Ver det handler om. M�ske er d�t en ide? At lave en pjece, der fort�ller begge historier p� samme tid.
Jeg m� have fat i en scanner.
Janus Kodal og Henrik Sundh optr�dte i Michael Lee Burgess' lyd/opl�sningsserie "The Wordshop" i aften i KafCaf�en. Det var desv�rre ikke s�rligt interessant, men ideen med serien er god og man kunne fantasere lystigt om musikere og digtere, der m�dtes der og ikke kunne holde fingrene fra hinanden, s�dan som det vel egentlig burde v�re. Til stede var vel omtrent 20-25 tilh�rere, mange af dem Tordenskjolds soldater, dvs. digtsoldaterne. Hvor var musikerne? De havde m�ske lugtet lunten?
Janus fortalte bagefter at der faktisk var en historie i den ca. en time lange forestilling. Det var g�et hen over hovedet p� os allesammen fordi det var meget sv�rt at forst� de elektroniske stemmer. M�ske havde det gjort hele forskellen, men under alle omst�ndigheder var der ikke meget show at komme efter, bare to fyre der sad p� et podie i en time bag hver deres computer. H�jholt har vist sagt at show er en fremvisen af en s�rlig enest�ende kunnen (og selv om han ikke har passer det alligevel). Her var der ikke megen synlig kunnen.
Der var en slags v�g mellem tilh�rere og optr�dende og en skarp kontrast mellem Janus' og Henriks tilbagetrukkede tilstedev�relse og musikkens (for det var mest musik) krav om opm�rksomhed. Helt praktisk, hvad skal man g�re som tilh�rer, hvor skal man rette sin opm�rksomhed hen, hvad skal man kigge p�? Hvis det havde v�ret radioteater (det var det, det l�d som) kunne man have g�et rundt, lavet kaffe, sludret med hinanden, kigget ud af vinduet, bladret i en bog, r�get sig en pibe.
Well, pointen er ikke at kritisere fors�get p� at lave en lydforestilling. Jeg t�nker bare p� hvad forholdet er mellem ord, musik og publikum, eller mere specifikt om det er muligt at lave en slags live ambientpoesi? Musik kan man lytte til uden at h�re den - er det ogs� muligt med poesi? Tja hvorfor ikke? Men det kr�ver at man p� en eller anden m�de g�r det klart for publikum at de gerne m� foretage sig alt muligt andet mens de lytter.
Jeg t�nker p� det fordi jeg skriver dette mens jeg h�rer Saties "Vexations" [jeg kan ikke finde bloggerens kursivfunktion hvis den har nogen!]. Ikke alle 840 gange, bare 130 eller noget i den retning. Og jeg t�nker p� de maratonopl�sninger jeg h�rer om i NY, Bernadette Meyers "Midwinter" og Anne Waldmans sekstimers opl�sning osv. Hvad ville der ske hvis man satte Satie p� som underl�gningsmusik og l�ste op i (lad os sige) tre timer? (hvor lang tid tager det egentlig at l�se en hel digtsamling op? hvis man g�r det langsomt? ville det ikke v�re et fors�g v�rd?)
Janus fortalte bagefter at der faktisk var en historie i den ca. en time lange forestilling. Det var g�et hen over hovedet p� os allesammen fordi det var meget sv�rt at forst� de elektroniske stemmer. M�ske havde det gjort hele forskellen, men under alle omst�ndigheder var der ikke meget show at komme efter, bare to fyre der sad p� et podie i en time bag hver deres computer. H�jholt har vist sagt at show er en fremvisen af en s�rlig enest�ende kunnen (og selv om han ikke har passer det alligevel). Her var der ikke megen synlig kunnen.
Der var en slags v�g mellem tilh�rere og optr�dende og en skarp kontrast mellem Janus' og Henriks tilbagetrukkede tilstedev�relse og musikkens (for det var mest musik) krav om opm�rksomhed. Helt praktisk, hvad skal man g�re som tilh�rer, hvor skal man rette sin opm�rksomhed hen, hvad skal man kigge p�? Hvis det havde v�ret radioteater (det var det, det l�d som) kunne man have g�et rundt, lavet kaffe, sludret med hinanden, kigget ud af vinduet, bladret i en bog, r�get sig en pibe.
Well, pointen er ikke at kritisere fors�get p� at lave en lydforestilling. Jeg t�nker bare p� hvad forholdet er mellem ord, musik og publikum, eller mere specifikt om det er muligt at lave en slags live ambientpoesi? Musik kan man lytte til uden at h�re den - er det ogs� muligt med poesi? Tja hvorfor ikke? Men det kr�ver at man p� en eller anden m�de g�r det klart for publikum at de gerne m� foretage sig alt muligt andet mens de lytter.
Jeg t�nker p� det fordi jeg skriver dette mens jeg h�rer Saties "Vexations" [jeg kan ikke finde bloggerens kursivfunktion hvis den har nogen!]. Ikke alle 840 gange, bare 130 eller noget i den retning. Og jeg t�nker p� de maratonopl�sninger jeg h�rer om i NY, Bernadette Meyers "Midwinter" og Anne Waldmans sekstimers opl�sning osv. Hvad ville der ske hvis man satte Satie p� som underl�gningsmusik og l�ste op i (lad os sige) tre timer? (hvor lang tid tager det egentlig at l�se en hel digtsamling op? hvis man g�r det langsomt? ville det ikke v�re et fors�g v�rd?)
Abonner på:
Opslag (Atom)