Hvis man ikke VIRKELIGT har noget p� hjerte, hvordan kan man s� tillade sig at l�gge beslag p� 16 timer af folks tid, sp�rger Kasper Holten retorisk i forbindelse med at det Kongelige Teater skal s�tte hele Wagners ringcyklus op. Men hvilken roman tager det ikke 16 timer at l�se? Hvor mange timer kr�ver Ulysses eller Gravity's Rainbow eller Ringenes Herre? For slet ikke at n�vne P� sporet efter den tabte tid! Man m� sige at bogens tid er en anden, hvilket �benlyst h�nger sammen med bogens interaktive natur, man kan l�gge den fra sig i fem minutter og vende tilbage til pr�cist samme sted. Bogens tid, som osse er bogens rum, er diskontinuert.
Til geng�ld synes det - i hvert fald lige nu - som om opl�sninger ikke m� tage mere end tyve minutter, allerh�jest en halv time (hvor skuespillets, filmens, balettens, operaens kritiske punkt s�dvanligvis ligger omkring 2 - 2 1/2 time; er det l�ngere, skal der i hvert fald v�re en pause). Er det mon bare fordi opl�serne er for kedelige? (Jeg har vist f�r n�vnt at det kunne v�re interessant at arrangere opl�sninger der varede fx. 3 timer.)
Eller er det fordi bogens interaktive natur skaber en slags fortyndet tid, som, n�r den forvandles til monolog, paradoksalt nok bliver s� fort�ttet og tung, at det hurtigt overv�lder eller tr�tter tilh�reren?