Mallarmé
Jeg har forsøgt at oversætte Mallarmé til den engang i fremtiden kommende Faustroll:
Le vierge, le vivace et le bel aujoud'hui
Va-t-il nous déchirer avec un coup d'aile ivre
Ce lac dur oublié que hante sous le givre
Le transparent glacier des vols qui n'ont pas fui!
Un cygne d'autrefois se souvient que c'est lui
Magnifique mais qui sans espoir se délivre
Pour n'avoir pas chanté la region ou vivre
Quand du stérile hiver a resplendi l'ennui.
Tout son col secouera cette blanche agonie
Par l'espace infligée a l'oiseau qui le nie,
Mais non l'horreur du sol où le plumage est pris.
Fantôme qu'à ce lieu son pur éclat assigne,
Il s'immobilise au songe froid de mépris
Que vêt parmi l'exil inutile le Cygne.
Den friske, jomfruelige, skønne i dag,
Vil den for os med vingens berusede slag
Smadre den glemte sø, hjemsøgt af frost
Og af ufløjne flyvningers glasklare bræ!
En fortidig svane erindrer sig selv
Overdådig men uden håb, en fri fange
For ikke at have kvidret de levendes sange
Hvor funklende lede gør vinteren gold.
Fuglen fornægter og ryster sig fri
Med sin hals af en rumskabt hvid agoni,
Men ikke af jorden som låser dens fjer.
Et genfærd hvis glans hænger ved stedet her
Frosset fast i foragtens iskolde drøm,
Som Svanens forgæves eksil svøbes om.
Det er ikke så godt som det burde, men på et eller andet tidspunkt må nok være nok, og det er tid til at komme videre.
posted af Martin at 16:24
0 kommentarer
