30.6.05

Bukdahl og Hesseldahl i Deadline.
Ikke fordi der kommer noget nyt ud af det.

29.6.05

Jeg har fået tid til at løbe Det umuliges kunst igennem. Der er et par ting, jeg slet ikke kan forstå. Okay, den handler om, at kunsten er en af fem områder af tilværelsen, hver af dem helt og holdent autonome skønt de ikke står i noget modsætningsforhold til hinanden og vi hele tiden navigerer i dem simultant. Der er den sociale, den pragmatiske, den teoretiske og den æstetiske tilgang til verden. Og så altså kunsten, som ikke har mere med æstetik at gøre end den har med de andre områder.
Da nu de seneste par hundrede år kunsten har været forstået som et æstetisk fænomen, er det selvfølgelig dér bogen er mest kontroversiel.
Iflg. Balle handler kunsten ikke om æstetik og sansning, men om en omgåelse af de eksistentielle grundvilkår. Det lyder som noget, der er hører hjemme i nærheden af den kristne ruelse, men det behøver det ikke, det er bare sådan noget med, at vi har en krop, at den eksisterer i tre dimensioner og et stykke tid og sådan noget.
Balle er ikke ligefrem generøs med de konkrete værkeksempler, men et af de få kunstværker/æstetiske objekter hun nævner, er Manzonis Merda d'artista. Det jeg ikke fatter (den første ting) er, at hun tydeligvis opfatter dåsen som et eksempel på den moderne æstetiske (og efter hendes mening fejlagtige) kunstopfattelse. Den kan godt være æstetisk interessant og øjenåbnende kunstrefleksion, skriver hun, men det er ikke kunst. Jamen, det at konservere sit eget affald (hvad enten dette er ment som en metafor for det kunstneriske produkt eller ej) – er det ikke netop at problematisere et grundlæggende vilkår, nemlig kroppens forgængelighed? I hvilken forstand giver det mere mening at tale om dåsen som æstetik end som eksistentiel?

Balle mener at forskellige grundvilkår er det direkte ophav til kunstarterne - at vi lever i tiden er ophav til vores behov for at fortælle historier f.eks. At vi lever i én krop og udgør ét jeg er grundlaget for poesien. Det er den anden ting, jeg ikke forstår. Vi kan ikke sige "jeg" uden at selve ordet peger på den samme, ALTID den samme genstand, vores egen krop, siger Balle. Men digtet kan omgå det vilkår, for når der står "jeg" i et digt peger det netop ikke på forfatteren, men på et frithængende jeg, som ikke tilhører nogen. Jeg forstår ikke, hvordan det adskiller et jeg i et digt fra et jeg i en hvilken som helst anden tekst, det jeg der optræder ofte på den her blog f.eks.? Hen mod slutningen af bogen spørger Balle, hvordan det kan være at kunsten overhovedet har udviklet sig, når nu den er et respons på evige uomgængelige vilkår? Det skyldes, siger hun, ganske enkelt at menneskehedens måde at forholde sig til sin krop og omverden på, jo i det hele taget ikke er konstant. Og så kommer hun med det eksempel at den klassiske græske metrik blev erstattet af enderim, da kristendommen vandt frem med sin mere asketiske og mindre kropslige opfattelse af subjektivitet. Det ville virkelig være interessant, at få forklaret hvordan skiftet i synsvinkel førte til at formelt skifte. Men vi hører ikke mere om det, og derfor forstår jeg heller ikke den sammenhæng?

28.6.05

Udposten (m. kommentarer) bliver citeret i Information i dag – jeg kan takket være avisens sørgelige nye internetpolitik ikke lave et link.
Jeg kan ikke lige huske hvad det var, jeg ville sige om litteraturens tilstand og relevans, men det kommer nok tilbage. Ang. kvalitet og salgstal: Det er blevet kaldt uetisk af mange og på mange måder, at salgstallene for MGS' bøger er blevet gjort offentlige og blevet et argument for kontraktophævelsen. Hvorfor? Det virker som om Martin burde skamme sig over, at hans bøger kun er blevet solgt i 140 eksemplarer. Det virker som om det burde være og forblive en hemmelighed. Ingen siger noget, hvis et forlag bruger det i sin reklame at en bog nu er i trykt i så og så mange oplag og så og så mange eksemplarer – hvorfor skulle nogen osse det, for det er jo ikke mærkeligt at et forlag måler kvalitet i forhold til salg og succes. Det der undrer mig er, at forfattere og forlæggere i denne sag tilsyneladende er enige: Det er ydmygende for MGS, at det skal offentliggøres, at han har så lidt succes. Men den eneste måde det kan være ydmygende på er vel hvis man måler værkets væsentlighed i forhold til dets salg?
Jeg mener, vi ved jo godt at litterær kvalitet og salgstal ikke hænger sammen. Eller det er måske bare noget vi lader som om vi ved, hvis vi så alligevel skal skamme os over at vi ikke sælger bedre? (140 er hvad alle debutantdigtsamlinger sælger, muligvis med nogle ganske få undtagelser).

27.6.05

Sidste opgave afleveret.
Nu følger bureaukratiet.

26.6.05

Jeg har lige skrevet en syret afslutning og alt går nogen lunde som det skal. Jeg skriver om det her og det her og det her og måske lidt om det her. Og om ham her og lidt om ham her og selvfølgelig om dem her og også lidt om hende her. Og som bonus en lille smule om det her. Men det ser ikke ud som om der bliver plads til det her mærkeligt nok.

24.6.05

Der er mindst tre ting jeg gerne vil skrive om i forlængelse af nedenstående, men jeg har altså ikke tid mere i dag.
1) Om neoliberalismen og hykleriet
2) Om kvalitet og salgstal
3) Om litteraturens generelle tilstand og relevans
Lummer stillestående luft.

23.6.05

Respekt.

Ingen respekt til Morten Hesseldahl: "... jeg er udmærket klar over, at vi under alle omstændigheder står med en tabersag. Det store, onde, oven i købet svenskejede forlag siger nej til en ung smal lyriker - det er jo en sikker taber." Hvad skal det sige? Vi stakkels store forlag, vi er dømt på forhånd fordi vi er store. Hvis man nogensinde har set et tilfælde af det Stjernfelt-Thomsenske Syndrom, så må det være det her! Hesseldahl har en tabersag fordi han lyver og hykler og længere er den ikke. Men forvent meget mere, forvent opråb om avantgarde og mainstream. Bare ikke herfra.
Tre dage endnu.
Fire dage.
Hey! Jeg har fået min egen radiostation! Du kan osse få din!
Den spiller en masse musik jeg ikke kender. Men det er vel fint nok. Den tror jeg er fan af David Bowie (næppe!).

21.6.05

Janus har lavet en lille film om Frost. Men den virker kun halvt på min computer.

20.6.05

Kenny og Leevi.
Un épisode de Justine de Sade.

19.6.05

Åh gud, hvor ynkeligt. "Måske er vores teorier forkerte, måske er de rigtige, men de er vores." Hvem er det, det minder om? Nå, jo – Anne Elk.

15.6.05

"Within a decade, laypeople might be able to log onto the Internet or go to their public library and consult volumes listing the myriad things that could go wrong."

14.6.05

ÆG

Spændingen er udløst. Det drejede sig om 6 XL æg fra såkaldte frilandshøns (kun 7 høns pr. kvadratmeter!) fra pakkeri DK7003 (Danæg) indkøbt i Irma. Og ja, alle 6 havde tveblommer! Hvordan er det muligt?

Spørgsmål

Er det passende, når man taler om katastrofehjælp til Sri Lanka, at sige, at hjælpen "falder på et tørt sted"? (TVAvisen)
SIDSTE NYT OM NARRATIONSTEORIEN!

Den brandtske narrationsteori forudsiger at der findes fem og kun fem forskellige typer af narration. Den simpleste er den – i bred forstand – realistiske: Fortælleren fortæller om genkendelige begivenheder i et genkendeligt fiktionsrum. Men en fortæller kan afvige fra den realistiske fortællings lige vej til højre eller til venstre: Går han til venstre, kan der indføres magiske elementer enten lokalt eller globalt. I første tilfælde får vi fantastik, i andet eventyr. Han kan også gå til højre og indføre umulige begivenheder, igen på enten lokal eller global skala. I det første tilfælde får vi en groteske, i det andet en absurd fortælling. Til disse fem typer kunne man knytte fem typiske forfattere, fx. Borges (F), Tolkien (E), Balzac (R), Kafka (G) og Kharms (A).
Alt dette er velkendt. Spørgsmålet er, hvorfor det forholder sig sådan. Det er her, den nyeste forskning har gjort fremskridt. En fortælling fortæller om begivenheder, som finder sted i et større omgivende rum.
Vi kan nu spørge hvad forholdet mellem det indre og det omgivende rum er? I den realistiske fortælling er der ingen klar grænse mellem dem – der er bare fortalte og ufortalte begivenheder. I den fantastiske fortælling er der sket noget i begivenhedsrummet, som er uforklarligt i forhold til det omgivende rum. Dette har en tendens til at skabe en uhyggelig stemning: Borges' personer reagerer ofte ved at forsøge at ignorere det uforklarlige, men forfølges af det som af genfærd (spøgelseshistorier er måske fantastikkens arketype) . I eventyret er alt fantastisk, alting kan ske. En vis mild forundring indfinder sig; det er den måde hobbitterne reagerer på den store verden på - alt kan ske derude, men selv om man ikke forstår reglerne er de der alligevel.
Den groteske historie roterer omkring en begivenhed, som ikke bare er uforklarlig, men indenfor det omgivende rums iøvrigt velordnede forhold komplet umulig. En mand forvandles pludselig til en kakerlak. Grotesken virker som regel ikke uhyggelig som det fantastiske, for man efterlades ikke med en uvished men med en vrængen – grotesken er således ofte morsom. I den absurde historie hænger intet sammen. Begivenheder indenfor fortællingens rum synes slet ikke at have nogen baggrund – det er umuligt at sige noget om det omgivende rum, for når der ingen sammenhæng er, kan man fx. ikke forestille sig hvordan personerne kan tænkes at reagere efter at historien er slut. Det kan også være morsomt, men i længden indfinder en udmattelse sig. Måske er det derfor Kharms' historier er så korte? Finnegans Wake er absurd i denne forstand og (derfor?) umulig at læse fra ende til anden, som en normal roman med et plot.
De nærmere detaljer må afvente offentliggørelse til kommende publikationer af Brandt m.fl.

13.6.05

Intet nyt i sagen om de mystiske æg.
Pejk rapporterer at fremtiden er kommet. Via BBC. Det er jeg glad for at høre. Kommer den osse til Danmark mon?
Okay. To uger til deadline. Forvent masser af overspringshandlinger. Den første: Jeg skriver den her post på Dashblog, en dejlig lille widget du kan bruge hvis du er på mac.

11.6.05

Høns

NEWSFLASH: For nogle dage siden købte jeg en bakke med 6 æg (fra fritgående høns). Pt. har de fire første allesammen været med tvillingeblommer. Man forestiller sig en gård, hvor hønsene kun får reagensglasæg? (Et fantastisk ord, reagensglasæg).
Tune ind senere for at følge den videre udvikling.

8.6.05

Åh forresten - har du læst Eventyret om tigeren og den rustne Ford T?

6.6.05

Der er en meget fin anmeldelse (eller hvad man nu skal kalde det) af SW3 på aintitcool. Hvis du ikke allerede har set den (filmen) er det nok ikke en god ide at læse den (anmeldelsen). Men den er skrevet med stor kærlighed og stor lettelse.
Der er faktisk to.

2.6.05

Hey! Kan du huske Mark Lombardi?
Her taler Alain Badiou om ham og den moderne kunst. Og der er et stort smukt billede af hans diagram.

1.6.05

WHAT!?? Det er da for helvede ikke den første april?

UPDATE: Nej, det er ikke en joke (sådan som Pirate Bays lukning på samme dag). Kenny skriver:
And really, my deepest hope is that UbuWeb will inspire others to create sites that surpass UbuWeb. We traffic in a privileged position of the gift economy, where intellectual materials travel widely and deeply, free of charge, available to all interested parties. UbuWeb is only the most recent incarnation of this tradition; history is rife with other examples. But the web remains the perfect place to realize our ideals without compromise. May a thousand flowers bloom.
Men der er noget at leve op til.