Der er mindst tre ting jeg gerne vil skrive om i forlængelse af nedenstående, men jeg har altså ikke tid mere i dag. 1) Om neoliberalismen og hykleriet 2) Om kvalitet og salgstal 3) Om litteraturens generelle tilstand og relevans
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Jeg har et miniessay i dagens (270605) Politiken om noget af al det...
"Det står næppe så grelt til i Danmark i dag, men måske er det på tide igen at tage en principiel debat om hvad vi skal med ’avantgarden’, om vi overhovedet vil have den og i positivt fald, hvordan vi sikrer dens overlevelse. Jeg ville gerne være med til at tage den debat ... nej, ikke avantgarden igen, det bliver for mudret ... men kunsten, den litterære kunst. Men jeg ønske at forfatterne selv ikke var nødt til at tage den fra et næsten principielt paranoidt standpunkt, et sted hvorfra det først og fremmest (og så kommer man aldrig videre!) drejer sig om at bevare de privilegier (hvis man vil kalde det det) vi nu engang har.
'avantgarden'; nej, jeg gider heller ikke at genoplive den gamle diskussion, det jeg mener med avantgarde her, er det som Greenberg mener i det essay jeg bruger i artiklen, altså ikke historisk avantgarde og dets moderne arvtagere, men det der populært bliver kaldt 'den smalle litteratur' etc. Og ja, det er ærgerligt og givet også lidet frugtbart at det er kunstnerne selv der må starte den og tage den igen og igen, så bliver den nemlig ofte startet udfra et pseudo-paranoidt synspunkt, og bliver let noget polariseret lort, der alligevel fører ingen vegne... Hvordan undgår vi det?
3 kommentarer:
Jeg har et miniessay i dagens (270605) Politiken om noget af al det...
"Det står næppe så grelt til i Danmark i dag, men måske er det på tide igen at tage en principiel debat om hvad vi skal med ’avantgarden’, om vi overhovedet vil have den og i positivt fald, hvordan vi sikrer dens overlevelse.
Jeg ville gerne være med til at tage den debat ... nej, ikke avantgarden igen, det bliver for mudret ... men kunsten, den litterære kunst. Men jeg ønske at forfatterne selv ikke var nødt til at tage den fra et næsten principielt paranoidt standpunkt, et sted hvorfra det først og fremmest (og så kommer man aldrig videre!) drejer sig om at bevare de privilegier (hvis man vil kalde det det) vi nu engang har.
'avantgarden'; nej, jeg gider heller ikke at genoplive den gamle diskussion, det jeg mener med avantgarde her, er det som Greenberg mener i det essay jeg bruger i artiklen, altså ikke historisk avantgarde og dets moderne arvtagere, men det der populært bliver kaldt 'den smalle litteratur' etc. Og ja, det er ærgerligt og givet også lidet frugtbart at det er kunstnerne selv der må starte den og tage den igen og igen, så bliver den nemlig ofte startet udfra et pseudo-paranoidt synspunkt, og bliver let noget polariseret lort, der alligevel fører ingen vegne... Hvordan undgår vi det?
Send en kommentar