Janus Kodal og Henrik Sundh optr�dte i Michael Lee Burgess' lyd/opl�sningsserie "The Wordshop" i aften i KafCaf�en. Det var desv�rre ikke s�rligt interessant, men ideen med serien er god og man kunne fantasere lystigt om musikere og digtere, der m�dtes der og ikke kunne holde fingrene fra hinanden, s�dan som det vel egentlig burde v�re. Til stede var vel omtrent 20-25 tilh�rere, mange af dem Tordenskjolds soldater, dvs. digtsoldaterne. Hvor var musikerne? De havde m�ske lugtet lunten?
Janus fortalte bagefter at der faktisk var en historie i den ca. en time lange forestilling. Det var g�et hen over hovedet p� os allesammen fordi det var meget sv�rt at forst� de elektroniske stemmer. M�ske havde det gjort hele forskellen, men under alle omst�ndigheder var der ikke meget show at komme efter, bare to fyre der sad p� et podie i en time bag hver deres computer. H�jholt har vist sagt at show er en fremvisen af en s�rlig enest�ende kunnen (og selv om han ikke har passer det alligevel). Her var der ikke megen synlig kunnen.
Der var en slags v�g mellem tilh�rere og optr�dende og en skarp kontrast mellem Janus' og Henriks tilbagetrukkede tilstedev�relse og musikkens (for det var mest musik) krav om opm�rksomhed. Helt praktisk, hvad skal man g�re som tilh�rer, hvor skal man rette sin opm�rksomhed hen, hvad skal man kigge p�? Hvis det havde v�ret radioteater (det var det, det l�d som) kunne man have g�et rundt, lavet kaffe, sludret med hinanden, kigget ud af vinduet, bladret i en bog, r�get sig en pibe.
Well, pointen er ikke at kritisere fors�get p� at lave en lydforestilling. Jeg t�nker bare p� hvad forholdet er mellem ord, musik og publikum, eller mere specifikt om det er muligt at lave en slags live ambientpoesi? Musik kan man lytte til uden at h�re den - er det ogs� muligt med poesi? Tja hvorfor ikke? Men det kr�ver at man p� en eller anden m�de g�r det klart for publikum at de gerne m� foretage sig alt muligt andet mens de lytter.
Jeg t�nker p� det fordi jeg skriver dette mens jeg h�rer Saties "Vexations" [jeg kan ikke finde bloggerens kursivfunktion hvis den har nogen!]. Ikke alle 840 gange, bare 130 eller noget i den retning. Og jeg t�nker p� de maratonopl�sninger jeg h�rer om i NY, Bernadette Meyers "Midwinter" og Anne Waldmans sekstimers opl�sning osv. Hvad ville der ske hvis man satte Satie p� som underl�gningsmusik og l�ste op i (lad os sige) tre timer? (hvor lang tid tager det egentlig at l�se en hel digtsamling op? hvis man g�r det langsomt? ville det ikke v�re et fors�g v�rd?)