Min anden iagttagelse: Det er en ren og skær fryd at læse Små guder. Ja, jeg tænkte faktisk helt bogstaveligt, da jeg var ca. 20 sider inde i bogen: Det er en fryd at læse denne bog. Hvorfor er det det? På sin egen måde er den skrevet med en perfektion man som kollega næsten tvinges til at reagere på med misundelse. Hvordan det?