Så okay, nu er der allerede gået et års tid. I dag er jeg glad for at jeg ikke er forfatter, eller at jeg bare er glad amatør. Hvis jeg var forfatter, ville jeg i hvert fald være blevet meget meget vred over det her. Man skal være Guldkunde hos Berlingske for at læse det nu, så lad mig referere: Kunstrådets 10-mio.kr.pulje er blevet uddelt, eller noget af den er blevet det. Litteraturudvalget har valgt ikke at udbetale to af de ti millioner. Hvorfor? Fordi der ikke var ansøgere nok? Næ, Kunstrådet modtager ca. 2000 om året. Fordi der ikke var kvalificerede ansøgere nok.

»Hvis vi går på akkord med kvalitetskriteriet, så udhuler vi selve kunststøtteordningen. Vi er er fem forskellige mennesker med fem forskellige baggrunde i udvalget, og når vi bedømmer ansøgningerne, er vi faktisk altid enige,« siger Claes Kastholm.

Den åbenlyse konsekvens af den beslutning er jo så at forfatterenes skingre klagen over at der ikke er penge nok til dem, at regeringen har skåret ned på midlerne osv. uden videre må kunne afvises som klynk af en gruppe priviligerede professionelle nassere. Artiklens forfatter er da heller ikke længe om at spørge om der er for mange penge i Kunstrådets kasse.

»Ja, for gennem mange år har det jo lydt fra kultursiden, at der er for få penge. Og vi må sige, at det er ikke tilfældet. Det skal så også tilføjes, at vi har fået en del flere penge. Vi taler en fordobling i direkte støtte i forhold til for bare få år siden. Det er betydelige midler«.

Er der så ligefrem kommet for betydelige midler?

»Jeg vil sige: vi mangler ikke penge. Stærkere, vil jeg ikke sige det,« lyder det fra litteraturformanden.

Og Berlingske var ikke længe om at følge op med en leder, der kræver at endnu færre (men til gengæld større) legater deles ud.
Ak ja, kvalitet. Kvalitet. Hvad skal man sige til det? Hvem kan blive enige om det? Hvordan skal man bedømme det? Man skal have smagsdommere, det kommer man ikke uden om. Men hvordan skal smagsdommerne bedømme? De skal vel se på materialet, læse det igennem, overveje det nøje. Og så beslutte sig. Jeg tvivler på at der er nogen som læser det her, som ikke ved det i forvejen, men lad os lige repetere - hvordan er det Kunstrådets litteraturudvalg afgører hvad der er kvalitet? Ansøgningen til puljen består af et skema, hvor man skal svare på sådan nogle spørgsmål som hvorvidt man har tænkt sig at arbejde på fuld tid, og som vedlægges maks. 2-3 siders tekstprøver.
Så hvis jeg var forfatter ville jeg føle mig ydmyget over at skulle tigge om penge. Dernæst ydmyget over at få afslag. Og endelig ydmyget over at et talentløst magtmenneske og hans håndlangere mener at kunne afskrive folks projekter enhver kvalitet på baggrund af en bedømmelse af et par sider.