Jeg hældte et glas the ud over tastaturet i går. Det betød at det ikke virkede. Eller at nogle af bogstaverne ikke virkede. d og e bl.a. Det gjorde det endnu vanskeligere at fortælle historien om Vatikanet og højenergifysikken, så jeg udskød det. (Ikke at det ikke ville have kunnet lade sig gøre. De forunderligste lipogrammer er jo mulige. Et eller andet sted på nettet ligger en intro til relativitetsteorien der ikke har ord på mere end fire bogstaver. Jeg kan ikke finde den lige nu. Jo, hvis jeg gider kan jeg jo godt. Her er den.)

Okay, her er så min konspirationsteori. Måske er den rigtig, måske er den forkert. Men den er min. Min min min min min.
Jeg deler den op i et par dele:

The Templeton Foundation er en svimlende rig fond, hvis formål er at udforske "området mellem videnskab og religion". Sammen med Vatikanet sponserer fondet en lang række arrangementer under titlen Science, Theology and the Ontological Quest. På grund af skyhøje honorarer formår fondet at få meget velanskrevne fysikere til at bidrage til projektet. I særdeleshed har arrangørerne kastet deres kærlighed på de allernyeste versioner af strengteorierne, som handler om det fysikerne såre poetisk kalder "landskabet", dvs. (og jeg vil på ingen måde påstå at jeg forstår det særligt detaljeret) en ide om at strengteorierne indebærer (noget nær) uendeligt mange muligheder for forskellige supersymmetriske vakua og at intet eksperiment nogen sinde vil kunne sige noget om hvorfor den verden, det univers, vi lever i, ser ud som det gør (hvorfor de fysiske konstanter antager de værdier de gør - de kunne fuldstændigt lige så godt være helt anderledes, ja måske findes der forskellige universer for hver af de mulige værdier). Well, du kan selv læse om det på linket ovenfor.

Det er klart, at det er et alvorligt videnskabeligt problem, hvis de fysiske konstanter forekommer at have antaget helt tilfældigt valgte værdier. Det har så ført nogle fysikere til at genindføre et fortvivlelsens princip, det antropiske: Universet, vores univers, er som det er fordi hvis det var anderledes ville vi ikke være der. Tydeligvis forklarer dette ikke, det forsøger end ikke at forklare hvorfor verden ser ud som den gør, det konstaterer det bare.

Så der er flere og flere der finder en sammenligning mellem strengteorierne og teorier om "intelligent design" uundgåelig. Det er lidt uretfærdigt, men det er let nok at forstå; begge dele hævder at der ligger et uforklarligt princip til grund for verdens indretning og begge dele hævder dette princips principielle uforklarlighed.