27.11.03

Deskriptive kragetæer about where bevidsthederne turns...
Højholt om Turèll:
»Ja, for han havde opdaget, hvordan det kunne gøres. Han havde faktisk fundet en måde at lave de dér store bøger på, og jeg var lidt bange for, at han havde et eller andet rifbjergsk om, at det er mængden, der gør det. Han troede, at eftersom han sprudlede, som han gjorde, så var alt skrift, og alt duede, og det var jeg på vagt over for. Det var ikke min boldgade.«

25.11.03

What is The Meatrix?

21.11.03

Palles portræt af Pejk og omvendt. Hvilken bedre anledning kunne man få til at tilføje et link til den hidtil hemmelige Notesblog?

20.11.03

Selvfølgelig findes der figurdigte fra den franske barok. Men det er ikke uden grund at standartværket hedder Guide to an Unknown Literature.


(Charles Panard)

17.11.03

Faktisk var det 1898.
Jeg har fortvivlet forsøgt at oversætte eller bare forstå Alfred Jarrys famøse definition:
DEFINITON : La pataphysique est la science des solutions imaginaires, qui accorde symboliquement aux linéaments les propriétés des objets décrits par leur virtualité.
En engelsk udgave af den lyder:
DEFINITION. Pataphysics is the science of imaginary solutions, which symbolically attributes the properties of objects, described by their virtuality, to their lineaments
men jeg har mistanke om, at det måske også er manglende forståelse, som gør, at linéaments bliver til lineaments og (især) at virtualité bliver til virtuality. Sidstnævnte er et ord der slet ikke kan have samme betydning i 2003 som i 1908 eller hvornår det nu var Jarry skrev Gestes & Opinions du Docteur Faustroll, pataphysicien. Min ordbog siger, at virtualité betyder virkeevne, virkekraft, virkning, og det passer meget godt med, hvad jeg i hvert fald forestiller mig - objekter beskrevet ikke via deres essens eller substans, men via deres indflydelse på omgivelserne. Linéaments har ordbogen flg. forslag til: træk, linie (i ansigtet), omrids, mens min (mere grundige) engelske ordbog for lineaments har (ansigts)træk, omrids og hovedtræk, karakteristika. De egenskaber som giver objektet dets form med andre ord. Mit forslag:
DEFINITON : Patafysikken er videnskaben om fantasifulde løsninger, der symbolsk tilskriver genstande, som beskrives via deres virkeevne, deres karakteristiske egenskaber.

Noget interessant med (nogle) billedkunstneres forhold til sprog. Sprog som skulptur eller billede. Kenny G er et eksempel. Carl Fredrik Reuterswärd er et andet.

fra PRIX NOBEL (1966)
Silliman om Fibonacci mm.

15.11.03

Niels Brunse om Sebald.

13.11.03

Martin Deichmann på ploggen om struktur.

12.11.03

Ny udvikling i dot-poesi sagen:
Mikkel har fundet denne gennemborede og bemalede masonitplade (51X72 cm) med titlen "Hvid struktur". Den er fra september 1961 og altså ældre end nogen af de andre. Til gengæld har det ikke noget med poesi at gøre. Jeg gætter på, at det er meget muligt, at Johannes L har haft mulighed for at se det.

11.11.03

UPDATE:
Technical problems delay Pejk Malinovski-blog.
Stay tuned.

8.11.03

(værket er hvad vi gør når vi ikke kan finde på noget mere interessant)?
René har en fan
Ahhhh... det handler om døden!
Jeg læser i Information at
Litteraturfestivalen International Encounter of Women Poets i Mexico samler hvert år en række af de fremmeste kvindelige digtere i verden. Den 11. af slagsen, der afvikles i dagene 10.-17. november, er ingen undtagelse. I år deltager Pia Tafdrup, der desuden er blevet bedt om at informere om nyere dansk litteratur, i de litterære løjer. Ugen vil forløbe med præsentationer, oplæsninger og debat og festivalen afsluttes med et storstilet oplæsningsarrangement på Palace of the Beautiful Arts i Mexico City. Arrangementet er støttet af Kunststyrelsens Litteraturcenter.
Nogen burde fanme hæve stemmen og en gang for alle få det sagt at det er en skandale, at Danmarks officielle poesi-repræsentant tilsyneladende ALTID skal være den mest rædselsfulde similidigter vi har. Hvis arrangementet er støttet af Litteraturcenteret, betyder det så osse at det er dem der vælger hvem der skal afsted? I det her tilfælde kan mange af os jo i hvert fald ikke beskyldes for sure rønnebær (jeg ved iøvrigt ikke hvor sjovt det er at tage til Mexico for at optræde). Det er bare pinligt - tænk hvis der kommer rigtige digtere til denne her ting.

6.11.03


(Udkast til en forside (bpN))

4.11.03


(Notes for a digital poetics)

3.11.03

THIS JUST IN:
Pejk is opening a new blog at a secret location.
Stay tuned for more.

(notes to a lecture by Marjorie Perloff)

2.11.03

Et kort referat af jeg/jag-seminaret i maj:
Først var der et forfattermøde med Kirsten Hammann som ikke har så meget at sige om andet end sig selv og sine bøger og hvordan hun skrev dem.
Så er der oplæg af de to digtere Mikkel Thykier og Fredrik Nyberg. Dem skulle jeg ikke transskribere, så jeg hørte dem kun hurtigt igennem. Nybergs lød såmænd spændende nok. Den efterfølgende diskussion var noget ufokuseret.
Efter det var det Astrid Trotzig og Geir Follevågs tur til at fortælle om deres respektive selvbiografier, som ligesom diskussionen bar præg af at de er adopterede børn fra Asien.
Derefter oplæsning af norske Erlend Loes bøger og snak om ham. En stor del af optagelsen er det umuligt at høre. Men der er en del snak om halvfemsergenerationen og ironi kontra anti-ironi.
Så var det det blev Stig Larssons tur til at snakke om sig selv og litteraturen og om hvorfor Sverige har flere store forfattere pr. indbygger end noget andet land i verden. Og senere om hvorfor Gud har bestemt at menneskets alder ikke må overstige 120 år.
Til sidst forsøger Jon Helt Haarder at samle op på det hele med en sociologisk forklaringsmodel, der skal forklare hvorfor en biografisk orienteret læse- og skrivemåde er på vej tilbage.

1.11.03

René om Claus (Beck) Nielsen:
Forholdet mellem Claus Beck-Nielsen og Claus Nielsen bliver gradvist mere og mere speget, mindre og mindre klart afgrænset. ’Hvem af de to var den egentlige, den oprindelige? Og hvem var rollen?’ som der står et sted. Sidstnævnte er ikke bare en fiktion, men så at sige indeholdt i førstnævnte. Ja, det viser sig faktisk i en morsom genlæsning af Claus Beck-Nielsens forfatterskab, at Claus Nielsen fra begyndelsen har været opsat på at overtage førstnævnte, som hele tiden blot har været tænkt som en midlertidig eksistens ...