Jeg stod og snakkede med Søren Ulrik Thomsen til efterårsreceptionen for et par dage siden, og vi kunne ikke blive enige om, hvorvidt det, man kalder en digters stemme, behøver at være noget metafysisk noget. Det syntes jeg ikke. Men det, vi sagtens kunne blive enige om, er, at når et menneske og en digter dør, forsvinder noget, der er unikt i verden. Der er masser af kopibands, men den musik dér er uigenkaldeligt væk.