[Martin Glaz Serup skrev til mig om noget med binær kode og poesioplæsning. Jeg ville have skrevet et brev til ham, men så endte det med bare at blive en rablen, som jeg tænkte jeg lige så godt kunne lægge ud her. Det handler om et digt af Jacques Roubaud. Her er min oversættelse af det til dansk:]


Livet: sonet

          til Pierre Lusson

000000 0000 01
011010 111 001
101011 101 001
110011 0011 01

000101 0001 01
010101 011 001
010111 001 001
010101 0001 01

01 01 01 0010 11
01 01 01 01 01 11
001 001 010 101
 
000 1 0 1 001 00 0
0 0 0 0 0 11  0 0 0 0 101
0 0 0 0 01 0 0 0 0 0 00




Kære Martin

Jeg hørte det digt første gang i 1996 på Arken. Jeg tror, næste gang jeg hørte Roubaud læse det, var i 2007 til den der bogmesse i Aarhus, hvis navn jeg ikke lige kan huske nu. Eller måske var det Audiatur et par måneder senere. Eller mere sandsynligt begge steder. Det slog mig hvor anderledes, jeg huskede det. Der var (er jeg overbevist om) sket en ændring i hans måde at læse det på. Fra en rytmisk til en mere dramatisk måde, dvs. fra en musikalsk til en teatralsk, hvor cifrene i mindre grad er rytmiske stavelser og i højere grad indlevede ord, sådan som du beskriver dem.

Rytme er jo selvfølgelig et fundamentalt musisk begreb og Pierre Lusson er musikteoretiker og har arbejdet sammen med JR om grundlæggelsen af den Abstrakte Rytmes Teori (A.R.T.) (Se Londons store brand §21.)

Der er den her spænding, som truer med at bryde ud i egentlig konflikt mellem musik og drama, som altid er der i poetiske monologer – skal Shakespeare eller Racine spilles eller deklameres? Skal versemålet overtrumfes af skuespillerens følelsesladede diktion eller af det naturlige sprog? Nej, det skal det ikke, men spændingen er der altid. Og når vi læser digte op og står ved en mikrofon, så er vi osse skuespillere eller noget der minder om det, performere, der fremfører en poetisk monolog, siger poesi.

I Poesie etc. optræder det her digt som en parodi, et eksempel på et digt, der ikke har noget modersmål, men kan læses på alle sprog i verden (i hvert fald hvis man fjerner den provinsielle titel). Resultatet er så, at ingen forstår det, det er et fremmedsprog for alle. Det er ligesom en aspirin, der virker på samme måde på alle mennesker, lige meget hvor de kommer fra. Men her er virkningen, at vi ikke fatter en brik. Vi fornemmer dog, at noget bliver sagt. Der må være en mening. Det må være et digt i kode.

Det er naturligt at tænke, det må være en binær kode. Men Roubaud nævner ikke selv ordet binær, han nævner heller ikke ordet tal. Det er let at lave en oversættelse fra binære til almindelige tal:

0  0  1
26 7  1
43 5  1
51 3  1

5  1  1
21 3  1
23 1  1
21 1  1

1 1 1 2 3
1 1 1 1 1 3
1 1 2 5

0 1 0 1 1 0 0
0 0 0 0 0 3 0 0 0 5
0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0

hvilket vist ikke gør det klarere, hvad der bliver snakket om. Men hvis det ikke er en binær kode hvorfor så 0 og 1?

Hver linje i digtet har 12 cifre, som der er 12 stavelser i den franske aleksandriner. Vi kan se at sonetten rimer ABBA ABBA CCD EDE, som kontinentale sonetter har det med at gøre. Og vi kan observere, at de to kvartetter er helt regelmæssige på den måde, at hver linje er delt i tre dele; først 6 cifre derefter (hvor cæsuren ville være) enten 4/2 eller 3/3 (og det er det, der markerer forskellen mellem AAAA og ABBA – altså 001 og 01 er ellers identiske i hvert fald forstået som binære tal, men her er de åbenbart i en eller anden forstand forskellige og markeret som sådan.)

I  La vieillesse d'Alexandre (som jeg ikke har og aldrig har læst) beskriver Roubaud teorien om den abstrakte rytme som baseret på en forskel mellem enheder, der er markerede eller ikke markerede, dvs. er binære. De kan kodes som 0 og 1, men de kan lige så godt kodes som a og b eller som yin og yang. Et binært system altså, men ikke et binært talsystem.


Livet: Sonet

          til Pierre Lusson

aaaaaa aaaa ab
abbaba bbb aab
bababb bab aab
bbaabb aabb ab

aaabab aaab ab
ababab abb aab
ababbb aab aab
ababab aaab ab

ab ab ab aaba bb
ab ab ab ab ab bb
aab aab aba bab
 
aaa b a b aab aa a
a a a a a bb  a a a a bab
a a a a ab a a a a a aa



Livet: Sonet

          til Pierre Lusson

yin yin yin yin yin yin      yin yin yin yin      yin yang
yin yang yang yin yang yin   yang yang yang   yin yin yang
yang yin yang yin yang yang  yang yin yang    yin yin yang
yang yang yin yin yang yang  yin yin yang yang    yin yang
   
yin yin yin yang yin yang    yin yin yin yang     yin yang
yin yang yin yang yin yang   yin yang yang    yin yin yang
yin yang yin yang yang yang  yin yin yang     yin yin yang
yin yang yin yang yin yang   yin yin yin yang     yin yang
   
yin yang   yin yang    yin yang    yin yin yang yin      yang yang
yin yang   yin yang    yin yang    yin yang    yin yang    yang yang
yin yin yang   yin yin yang    yin yang yin   yang yin yang
         
yin yin yin    yang    yin    yang    yin yin yang    yin yin    yin
yin    yin    yin    yin    yin    yang yang    yin    yin    yin    yin   yang yin yang
yin    yin    yin    yin    yin yang    yin    yin    yin    yin    yin    yin yin

Er disse tre liv de samme? Altså hvis 0 og 1 ikke betyder noget, hvis de er udskiftelige med andre markører, så er de vel? Jeg forstår ikke digtet. Det irriterer mig.