Og en anden ting.
På trappen ned til S-togsperronen på Nørreport sad i morges en østeuropæisk harmonikamusikant; en af dem der virkelig kan spille, var det i dag. Så kom en af de her ... jeg ved ikke, hvad de hedder, dem der er ansat til at rydde op og holde orden på stationen ... og smed ham væk på den mest rå og uforskammede måde. Uha, ja, hvor frækt, at give sig til at spille på et offentligt sted, hvor folk kan blive generet af det de ti sekunder, det tager at gå forbi! Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med det, jeg i al hast vil skrive nu: