Hyldestsang til kapitalismen


Er der noget bedre end kapitalismen?
Alle får præcis hvad alle har fortjent
Og dem der vil ha’ mer’ bruger lobbyismen
Donerer, bukker, skraber og taler pænt.

Og hvis de ikke rigtig elsker trykket,
Altså skattens, siger de det bare himmelhøjt
Og giver den skyld for aktiedykket
Og for at alting går så sløjt.

Hurra for økonomisk darwinisme
Som skaber fremgang og succes
Det er gyssernes magnetisme
Der får os til at blive ve’

Lad os aldrig glemme hvad der giver
Tro på fremtid, guld og private skove:
Frihed, ulighed og arbejdsiver,
Ejendomsret og skattefradragslove,

Bonusordninger til direktører,
Dyrebare oliekoncessioner,
Velvilligt indstillede redaktører,
Superlukrative aktiespekulationer,

Millioner af fattige som vil tage en tørn
For lidt ris, en hytte og et skvæt vand,
Sweatshops fulde af fingernemme børn,
Outsourcinger til et fjernt og billigt land,

Bevægelig arbejdskraft og fri handel
(beskyttet af toldgrænser naturligvis)
Noget skal jo sikre vores retmæssige vandel
Nogen skal betale frihedens pris.

Kapitalismen har hersket siden stenaldertid
Hvor man for tyve østers og elleve sild
Skulle bytte sig til mælk og hvedeklid.
Men byttehandel medfører ressourcespild.

Rigdom opstår når værdier bliver abstrakte
Når tid og penge bliver ækvivalente,
Når værdiernes hierarkier holdes intakte,
Og virksomhederne helt resistente.

Resistente mod hvad? Mod sære love,
Udligningspladder, ”retfærd” og ”demokrati”.
Måske lyder sådanne påstande grove
Men vi kan ikke klare lighedstyranni.

Virksomhed kommer af ordet virksom
Lediggang er roden til alt der er ondt.
Såkaldt ”fritid” er en særlig grusom sygdom
Incitamenter gør fritidsvæsnet kernesundt.

Nød og mangel er inciterende og helt i orden
For de skyldes helt almindelig dovneri.
Det bedste billede på det er cykelsporten,
Hvor vindere skabes af strid og agoni.

Ja, kapitalismen er en ædel kappestrid,
Det som ikke kan stå, det må falde
Vi er dog altid på vej mod en guldaldertid
Med øget friværdi, lykke og velstand til alle.

Nå ja, med de undtagelser der nu må være
Og de undtagelser er heldigvis få
Men af tabere og fattigrøve kan vi lære
Hvor galt det med manglende initiativ kan gå.



--

Skrevet for penge af Larsen og Jensen.