27.3.07

I Davids Salmer er der trøst at finde til mange forskellige anledninger, men den mand, som hos sig selv opdager en total mangel på talent, han finder ingen trøst, selv ikke i Davids Salmer.

Daniil Kharms [1939-40]

22.3.07

Hyldestsang til kapitalismen


Er der noget bedre end kapitalismen?
Alle får præcis hvad alle har fortjent
Og dem der vil ha’ mer’ bruger lobbyismen
Donerer, bukker, skraber og taler pænt.

Og hvis de ikke rigtig elsker trykket,
Altså skattens, siger de det bare himmelhøjt
Og giver den skyld for aktiedykket
Og for at alting går så sløjt.

Hurra for økonomisk darwinisme
Som skaber fremgang og succes
Det er gyssernes magnetisme
Der får os til at blive ve’

Lad os aldrig glemme hvad der giver
Tro på fremtid, guld og private skove:
Frihed, ulighed og arbejdsiver,
Ejendomsret og skattefradragslove,

Bonusordninger til direktører,
Dyrebare oliekoncessioner,
Velvilligt indstillede redaktører,
Superlukrative aktiespekulationer,

Millioner af fattige som vil tage en tørn
For lidt ris, en hytte og et skvæt vand,
Sweatshops fulde af fingernemme børn,
Outsourcinger til et fjernt og billigt land,

Bevægelig arbejdskraft og fri handel
(beskyttet af toldgrænser naturligvis)
Noget skal jo sikre vores retmæssige vandel
Nogen skal betale frihedens pris.

Kapitalismen har hersket siden stenaldertid
Hvor man for tyve østers og elleve sild
Skulle bytte sig til mælk og hvedeklid.
Men byttehandel medfører ressourcespild.

Rigdom opstår når værdier bliver abstrakte
Når tid og penge bliver ækvivalente,
Når værdiernes hierarkier holdes intakte,
Og virksomhederne helt resistente.

Resistente mod hvad? Mod sære love,
Udligningspladder, ”retfærd” og ”demokrati”.
Måske lyder sådanne påstande grove
Men vi kan ikke klare lighedstyranni.

Virksomhed kommer af ordet virksom
Lediggang er roden til alt der er ondt.
Såkaldt ”fritid” er en særlig grusom sygdom
Incitamenter gør fritidsvæsnet kernesundt.

Nød og mangel er inciterende og helt i orden
For de skyldes helt almindelig dovneri.
Det bedste billede på det er cykelsporten,
Hvor vindere skabes af strid og agoni.

Ja, kapitalismen er en ædel kappestrid,
Det som ikke kan stå, det må falde
Vi er dog altid på vej mod en guldaldertid
Med øget friværdi, lykke og velstand til alle.

Nå ja, med de undtagelser der nu må være
Og de undtagelser er heldigvis få
Men af tabere og fattigrøve kan vi lære
Hvor galt det med manglende initiativ kan gå.



--

Skrevet for penge af Larsen og Jensen.

21.3.07

Hyldestsang til konsensus


Er der noget dejligere end konsensus?
Som da ingen spiste nogen på Hr. Noas ark.
Eller samfundets indsamling af genbrugs-
Papir og flasker og dåser i hver en lille park?

Som alles dybe savn af en stribet okapi
Eller alles løbeture om den samme lille sø.
Det er dejligt dejligt dejligt når alle kun ka li
De samme middagsretter og den samme ferieø.

Det er et lysende vidunder, en lise og en fest
Det gir grund til megen jubel, hurraråb og til smil,
Når vi mødes lørdag morgen i Bilka eller Superbest
Og køber møre bøffer og en beaujolais der er habil.

Når vi synes det er for dårligt, for ringe og for slapt,
At der kun er en ved kassen og hun fatter ikk’ en brik
Kan vi hurtigt blive enige om at det skal gå lidt rapt
Så vi kan komme hjem og fodre ungerne med slik.

Er der noget bedre end konsensus?
Alle er omgængelige og alt glider som i smør.
Fjern tiggerne fra gaden, vask og genhus
Dem i Brønshøj, så de kan bo som man bør.

Hvorfor synes venstrefløjen altid vi skal skændes?
Hvorfor elsker de at skvadre og ordkløve?
Hvorfor skal alting først diskuteres og så vendes?
Hvorfor råber de uenige som om vi var døve?

Det vigtigste i Danmark er nu samdrægtighed,
At vi kan skelne mellem brok og fælles trav.
Et vægtigt argument skal vægtes på sin vægtighed
Med ligegyldig kævlen graver vi vor egen grav.

Nationer bygges på den store tavse enighed
Så længe vi står sammen kan det aldrig helt gå galt
Træd ind i vor hellige, almindelige menighed
Kom og men det samme, middelklasseradikalt.

Tæl til ti, bank under bordet, sig: ”så hut jeg hvisker”
Og: ”Nå, kan du holde varmen” på en sommerdag.
Klag din nød hvis du er bonde eller fisker
Og klag ellers over vejr og stress og jag.

Ja klag, klag, klag og klag - det skader ingen
Og alle elsker et tappert resignerende offer
Men hvis du elsker ting, så vis din glæde over tingen
Forbrug hører jo til blandt livets aromastoffer.

Der er intet så herligt som fællessang og –dans
Gruppepres, normalitet og ”åbner I ikke en kasse til?”
Tag en tur til fodboldlandskamp og en rejse udenlands
Og når du så bliver ældre kan du gå til andespil.

Se skævt til ham der ikke tit nok klipper plænen
I dit hyggelige forstadsparcelhuskvarter
Fasthold uden videre karantænen
Som du gav den utilpassede sjuskeper

Åh, du gamle, vi er på bølgelængde, hip hurra
Når vi er døde kan vi dele den samme gode muld.
Du skal altid bare huske, lige meget hvor du fra:
At være enig med os andre er at være ansvarsfuld!


---

Skrevet i enighed af Larsen og Jensen.

13.3.07

Det er svært at tale om Pushkin...
Det tyske tidsskrift Literaturen ser nærmere på Pynchon og Against the Day. Ikke så meget nærmere, men der er en fin lille ting af Kittler om matematik og litteratur (om den riemannske ζ-funktion mao).

10.3.07

Und jetzt sage Ich: Die erste Pflicht eines Feindes ist es Feindseligkeiten zu begehen. Das muß mann doch zugeben verdammt noch mal. Muß mann doch zugeben, daß ein Feind der einen Verteidiger einfach im Stich läßt ein Schwein ist.

Die Beispiellose Verteidigung der Festung Deutschkreuz

1.3.07

Yay! Ubegrænset ros.