30.9.06

"Det latent komiske ved ethvert råd bliver synligt," skriver René om Ovids kærlighedsinstruktioner. En af dem er "lad du dig blot ikke narre af dæmpet lampebelysning" hvilket øjeblikkeligt fik mig til at tænke på linierne Don't let that fine girl pass you by / Look real close cause strobe lights lie...
Er det mao.
1) et tilfælde
2) et tidløst tip eller
3) bevis på at EMINEM OG NATE DOGG HAR LÆST OVID?!

26.9.06

I dag kan jeg så slappe af med en anglofil fransk poet i Japan. (Bemærk at selv om linket er til le texte intégral, så er det udgaven uden det hysterisk morsomme afsnit om japanske toiletter.)

25.9.06

Pyha. En uge i selskab med en slagfærdig, velskrivende, overordentlig skarpsindig, paranoid, forkvaklet, tindrende morsom og dybt belastende religiøs galning.
Jeg får lyst til at læse især nogle af de tidlige skrifter Enten - Eller selvfølgelig, måske Stadier paa Livets Vei, MÅSKE Frygt og Bæven som Garff har en håbløs læsning af. Eller måske nogle af de mere perifere ting som Forord eller Skrift-Prøver. Men IKKE de senere religiøse og filosofiske ting, som Kierkegaard fik bildt sig selv og store dele af verden ind, at de tidligere æstetisk-etiske skrifter allerede var skrevet i lyset af.

19.9.06

Men mere interessant er det måske at bruge søgemaskiner til at kortlægge hvad Mennesket leder efter, i hvilke retninger dets tanker går, hvilke fraser det taster ind i håbet om at finde det, det drømmer om?
Jeg vågner med den forfærdelige smag af hans finger i munden...

Dette er kun slutningen. På vej hjem fra en tur på værtshus i Farimagsgade, som åbenbart standser udskænkningen ved almindelig butikslukketid, går jeg forbi en bager, hvor pigerne er ved at rydde vinduerne. Jeg kigger efter donuts, de har kun vandbakkelser, der iøvrigt er bizart dyre. Derefter beslutter jeg mig for at tage en lidt usædvanlig rute hjem og er snart faret vild. Det lykkes mig efter et øjebliks total desorientering i det mindste at finde retningen hjem, skønt gaderne ser helt forkerte ud, og jeg ikke kan genkende noget i hvad der ellers skulle være et meget velkendt område.
Jeg går ned gennem en meget smal gyde, hvor der stinker, kommer ud på en vej igen, og det er nu tydeligt, at jeg ikke længere befinder mig på Østerbro, men i en amerikansk storby. Jeg går forbi en tankstation. Ved siden af den står et cirkustelt. Artisterne er ved at bryde op, jeg går forbi dem, de taler et eller andet østeuropæisk sprog. Længere henne er flere af de kvindelige artister (antager jeg) nøgne og glatbarberede og sidder overskrævs på mænd som i brydekamp. Jeg går forbi og op ad en trappe for at finde en udgang, idet jeg uden at vide det og uden at vide hvordan åbenbart er vadet ind i en stor bygning. Oppe på en trappeafsats er der flere nøgne kvinder, og jeg er ved at vende om af blufærdighed, men fortsætter for at komme ud. Da jeg når derop er de forsvundet. Jeg kan fortsat ikke finde vejen ud, men der er flere mennesker nu, nogle står i kø, jeg går ind gennem en åbning over hvilken der vist står skrevet CLOTURE [det er meget sjældent jeg drømmer skrift forekommer det mig].
Jeg befinder mig nu i en kæmpemæssig dancehall-agtig sal. Der er lyst, og der sidder folk rundt omkring ved bordene, klientellet synes at være midaldrende, både mænd og kvinder. Der er nogle kæmpemæssige bardiske, men tilsyneladende ingen til at udskænke noget. Jeg leder efter EXIT-skilte, men kan ikke finde nogle. Jeg føler ikke, at jeg egentlig skiller mig ud, mens jeg går rundt. På et tidspunkt kommer en asiatisk mand hen til mig og begynder med stærkt aggressive fagter åbenbart at opfordre mig til en eller anden seksuel handling. Jeg forstår ikke, hvad han siger, men han stikker sin hånd helt op i ansigtet på mig og begynder at røre mig med stive fingre. Helt instinktivt bider jeg ham i den ene finger, så hårdt at et lille stykke skind bliver siddende mellem tænderne. Jeg vågner med den forfærdelige smag af hans finger i munden.

Eller rettere: Jeg beslutter mig til at vågne idet jeg tydeligt hører mig selv tænke, at herfra kan drømmen kun fortsætte dybere og dybere ned i en verden af galskab og rædsel. Spiralling down er det verbum, jeg bruger.

18.9.06

Mens papirlommetørklæder hober sig op i bunkevis ved siden af min seng, tilbringer jeg tiden med at læse denne ikke helt uefne roman.

14.9.06

Det er i den grad en bog for nørder - og skrevet for at bringe det mest nørdede frem i hvem som helst...

12.9.06

"Clutch at straws. Build castles on clay. Let the quick sand tell you
lies. Take the scenic route. Be there on time. Use two drummers if
need be. Fill out forms. Seconds. Minutes. Hours. Days. Midweeks and
predictions. Fall, spin, turn and dive. Sign cheques. Solicitor doing
deals with "Hits" and "Now". Sleep at night. Black to white. Highest
new entry. Good to bad. Fast forward. Top of the Pops. Re-read this
book, whatever it takes. No, don't. You already know all there is to
know. Faster. Faster. Faster. Give everything. Just give everything.
This is the beautiful end."

The Manual er online.
(i anledning af)

at det åbenbart er i dag at denne bog udkommer, er jeg i gang med at genlæse den her.
Som er (endnu) mere øretæveindbydende end jeg huskede, men lige så spændende. Jeg drømmer stadig lidt om at gøre den til en Babel-bog.
(iøvrigt mener jeg)

at mere og mere tyder på at Spirit of Eden var firsernes bedste album (det hed det vist stadig dengang?)

4.9.06

DURCH DRESDEN

Neugier und käse.
Her er din rasteplads,
museumsso. Stoppestederne
fungerer.
(semipolitisk sollicitude)

Else tænker ikke på dyrenes helse.
Men hvem går rundt i babysælepelse?
Hvem Else?

3.9.06

(fynsk/lollandsk sollicitude)

Det meste af
hva Eli sa
var majt foru'selig.
For Eli han var
majt majt majt majt ke'lig
Hvem Eli?
(sollicitude)

Fru Gell si'r at det må jeg klare helt selv.
Skal det være således, javel da, javel.
Skal det Gell?

2.9.06

1.9.06

(undskyld mig)

men jeg mener – og jeg siger det på en 100% homofob, kvindefjendsk og maskulinitetsafstivende måde – at Jimmy Somerville var firsernes sødeste dreng og helt uimodståelig.