(pausen blev længere end beregnet fordi blogger gik ned. og så gik jeg ned. for at købe ind. osv)

Hvad var det jeg ville sige? Jeg synes der er mange udmærkede tidsskrifter. Der er ikke nogen grund til at være tudefjæs. Jeg læser med glæde (i) mange af dem. Jeg køber dem sjældent, jeg begejstres sjældent. Jeg synes ikke der er nogen fremragende tidsskrifter. Dvs. der er ikke nogen der for alvor rykker noget. Jeg er selv ligeglad med om man når ud til nogen. Men jeg kunne godt ønske mig at andre nåede ind til os. For det er virkelig som om det litterære miljø eksisterer i en lille glasboble, som nogle, måske nogle tusinde fremmede, nogle gange kigger høfligt ind i, nogle gange kommenterer, men sjældent går i dialog med. Der er ikke noget sprog at kommunikere på.
Der er ikke noget OEI i Danmark - det er i og for sig ok, hvor mange steder er der mon egentlig det. Men der er heller ikke noget PS. Der er simpelthen ikke nogen der har lyst til at skændes over æstetiske argumenter og ødelægge den gode stemning. Vi har det udmærket. Stanno tutti bene.
Det er sådan set meget interessant, at det mest interessante ved Den blå port længe har været lederne, som man har kunnet være enig i eller ikke, hidse sig op over eller blive forvirret over.
Måske har de danske forfattere set realiteterne i øjnene. Litteraturen har ikke noget at komme med i det større sociale og politiske liv. Forfattere er bevisligt ikke klogere end andre mennesker i de sager. Litteraturen er noget der interesserer dem der interesserer sig for den på samme måde som brevdueforeninger er for folk der interesserer sig for brevduer. Og tidsskrifterne er månedsblade for abonnenterne...
Dette er ikke sandt. Litteraturen angår hvad det er at være et levende og sprogligt væsen på en helt anden og almen måde end brevdueflyvning og frimærkesamling. Det kan alle vi i glasboblen uden tvivl blive enige om. Men jeg savner nogen der på en intelligent og troværdig måde kan forklare hvorfor og ikke bare gentage det som en litani. Dette er f.eks. problemet med Bukdahls katalog over halvfemsernes litteratur. Den nørdede samlerinteresse er god nok. Men den er i sit væsen autistisk.