Jeg drømte, at jeg i krattet nede ved Fredens Park, på den side, der vender ud mod Blegdamsvej og Rigshospitalet, fandt en bunke kasserede papirer, som blandt andet viste sig at indeholde nogle digtagtige, lidt prosadigtagtige ting. Jeg bladrede igennem dem, ulykkeligvis uden at læse nogen af dem grundigt, det er typisk, altid prøve at få overblik over hvem og hvad det drejer sig om, før man læser tingene selv ... Papirene var gulnede, som efter at have ligget i en mahogniskrivebordsskuffe i mange år. Til sidst fandt jeg en lille bitte bog, hvor det viste sig at alle teksterne var trykt og de viste sig således at være von Karker og Scharffs oversættelse af Jacques Opophabia. Der var også manuskriptet til noget, der lignede en introduktion af Scharff, men den var ikke kommet med i bogen. Eftersom jeg ikke kendte navnene på hverken forfatter eller oversættere og eftersom jeg sædvanligvis bryster mig af at kende hovedparten af alt hvad der er almindeligt anerkendt som interessant litteratur, antog jeg i første omgang at det drejede sig om et hobbyarbejde, måske, da det så vældigt lært og seriøst ud, en eller anden nyligt afdød professor eller overlæge på Riget, der havde fået sit kontor tømt ned i en container, hvorfra digtene var blæst over vejen og ind mellem buskene.