Oversat fjerde kapitel.

Forundringen og forhåbningen bliver voldsomt styrket af det behov for kærlighed og den melankoli, man besidder i sekstenårsalderen. Det er velkendt, at uroen i den alder er en tørst efter kærlighed, og det ligger i tørstens natur ikke at være overdrevent kræsen, når lejligheden byder sig til at drikke.