Oversat andet kapitel.

I saltminerne ved Salzburg kaster man om efteråret en vissen gren ned i de fjerneste gruber af minen; to eller tre måneder senere hentes den op igen dækket af glitrende krystaller: de mindste kviste, dem, der ikke er større end en mejses klør, er prydet med et utal af foranderlige og blændende diamanter; man genkender slet ikke grenen igen.
Det, jeg kalder krystallisering, er den åndens akt, som i alt, hvad der dukker op, opdager stadig nye fuldkommenheder hos den elskede.