4.5.04

Tues svar til Nikolaj:
Hej Nikolaj,

Jeg er enig med Martin i, at en overraskende stor del af avantgarden havde offentligheden som sit publikum og havde ambitioner ud over de formelt eksperimenterende. Både futurismen og surrealismen var vel revolutionære i deres anslag. Men man kan sikkert finde andre eksempler – og så kan man tage en skikkelse som William Blake: Her er det snarere sådan, at ambitionsniveauet var så stort (kosmisk, faktisk) at spørgsmålet om socialitet og samfund kun er en lille del af hans projekt. Hvilket alt sammen er meget fint – men ikke det, der sker for tiden. Pt. bruges forestillingen om den eksperimenterende og smalle litteratur som et skalkeskjul, en måde ikke at påtage sig ambitioner (af nogen art).

Og til Martin: Jeg er helt med på, at kritikken skal formulere krav til litteraturen. Jeg er træt af flosklen om, at kritikken skal læse værkerne på deres egne betingelser. Egentlige manifester ved jeg ikke, om jeg vil gøre mig i – men Bukdahl gør det da med jævne mellemrum.

Ingen kommentarer: