18.9.03

ETIK
Det er nærmest et dogme, at man som skønlitterær forfatter ikke må beskæftige sig med etik. At etikken i hvert fald aldrig må overskygge eller irettesætte det æstetiske niveau.
Som anmelder står man omvendt konstant i den situation, at man forventes at forholde sig sagligt og upartisk (dvs. etisk) til emnet, og at man ALDRIG må sælge en bog for en smart bemærkning.
At være forfatter og at være anmelder synes således at være to modsatrettede funktioner.
Er dette virkelig sandt? Hvis ja, hvad er jeg da i dette øjeblik?