4.8.03

Jeg er nu ved (endelig) at læse 'Nielsen' og den hvide verden. Jeg er ikke så begejstret for den halvpuritanske dyrkelse af hvidheden, som afsnittene om poesien afslører - selv om Nielsen hele tiden påberåber sig sin attituderelativisme og tager sine forbehold og forsøger at undgå hierarkiseringer, så hedder det alligevel fx. om den svenske konkretisme, at den (i modsætning til den tysk/brasilianske) "forfalder" til sensualisme og materialeromantik, at den ikke bevarer den kølige objektivitet man finder hos Gomringer m.fl.
Til gengæld er det meget fint at læse den alt andet end puritanske begejstring alle stykkerne er skrevet på. Der er hele tiden forsøg på at finde og forklare det positive ved de nye muligheder i kunsten og kulturen. Det er ret sjældent. HJNs eksperimenterende holdning er netop det stik modsatte af den klassiske opfattelse af avantgarden som nogen, der er på vild flugt fra noget (traditionen, borgerskabet). I stedet lader Nielsen sig tiltrække af alt, hvad der rummer nye spændende muligheder. Forsøger at gå ind i dette nye felt og orientere sig selv og andre om, hvad det er, der foregår og kan foregå.

Ingen kommentarer: