Jeg er blevet færdig med og har en temmelig ambivalent følelse hvad angår Systemdigtningen. På den ene side er det cool at SHL er så indforstået med de digtere han skriver om, som vitterligt er nogle af de bedste fra det, der mere og mere forekommer mig at være en slags guldalder, Inger, Højholt, Nordbrandt, El Madsen, HJ Nielsen, Leth, Laugesen, Turell, well, ikke så meget Turèll faktisk og Høeck er lige akkurat ikke kommet med... og den pedantiske systematisering af det hele er, tjah, i hvert fald fri for den slags bullshit, der nu går for at være litteraturvidenskab, væveri om nærvær og fravær og døden og hvad har man. Her handler det om lingvistisk analyse, klassificering af sætningstyper og den slags, skemaer over rim og antallet af linier osv.
På den anden side må man så sige, at det ikke ligefrem præsenterer teksterne som særligt livlige. Jeg har lidt på fornemmelsen at SHL synes, alle de her digte er vildt fede, fordi de er absolutement moderne (og det bør man jo osse være) og så iøvrigt, fordi de så åbenlyst byder sig til for analyse og lader sig forklare. Men hvis den danske sprogdigtning i så høj grad indbyder læseren til at blive en medskabende del af sit udtryk - ja så nytter det jo ikke, at man bare konstaterer det og lader som om, det er dét, der er hele pointen. Så må man jo selv have noget at komme med for at skrive en bog om det.
Well, efterordet er næsten uhyggeligt profetisk:

Efter et foredrag om den nye konkretisme i PEN-klubben i København efteråret 1964 sagde modernisten Bundgård Povlsen, at det var for tidligt at soge nye veje - "modernismen er ikke udtomt endnu"; dermed mente han modernismen anno 1960. Den samme følelse griber iagttageren netop nu: der har været så fantastisk mange ideer i sving og det er gået så utrolig hurtigt i disse sidste år i tresserne, at man ikke kan føle andet end, at der er blevet ruttet med kræfterne: meget er tabt på gulvet, og meget er slet ikke blevet udnyttet af mangel på tid og eftertanke: "systemdigtningen er ikke udtømt endnu".

Men hvis den skulle være forbi, og systemdigtningen allerede nu er blevet et museum, så er der dog noget at vise frem: en række lysende værker med formuleringer af en tids livsfølelse - en række alternativer til gumpetung dansk moderation, uklarhed, antiintellektualisme og moralisme. Tak for de år, venner.
August 1970