18.7.03

   A) Lettrismen er ikke et sprog

   Udvælg tilfældigt et antal bogstaver fra Deres alfabet, a, b, d, a, t, a, k, a, r for eksempel. Sæt dem nu sammen. Så har De: abdatakar.
   Præsenter dette for en læser. Hans første indskydelse vil være at han ser et ord.
   Hvis De herefter lader dette “ord” efterfølge af andre sammenstillinger for eksempel: abdakatar doc ti mana, vil Deres læser tro han ser en sætning.
   I begge tilfælde vil bogstaverne virke som
   a) bogstaver i læserens eget sprogs alfabet (det latinske hvis han er dansk) eller
   b) bogstaver fra et fremmed sprogs alfabet (russisk, græsk etc...) og han vil da tro at han betragter et uforståeligt sprog, altså et fremmedsprog*.
   For i det modsatte tilfælde (hvor både bogstaverne og deres orden forekommer ham velkendt) ville han se et ord og en dansk sætning.
   Eksempelvis: Jernspandene og trisserne hviner.
   Disse danske ord er en visuel symbolsk notation for en serie af lyde, som har en betydning.
   Enhver samling af bogstaver, som ikke fremmaner en eller anden betydning for en given læser,† vil sige ham, at det er et andet sprog, og at betydningen må kunne oversættes til hans eget modersmål.
   Således vil læseren som præsenteres for den første lettistiske sammenstilling: abdakatar doc ti mana, spørge sig selv, om det mon ikke er et eksisterende sprog, som er ham fremmed. Hvis han er polyglot og stadig er ganske vildfaren, vil han spørge sig, om det mon ikke skulle være et nyt sprog, som nogen har opfundet, ligesom esperanto. Han vil da stille følgende spørgsmål til lettristen: “Lettrismen, er det et nyt sprog?”
   Nuvel, sproget ordner, ligesom lettrismen, bogstaverne i grupper. Men det tildeler en velkendt betydning til disse grupper. Hvis de første lettrier til deres notation anvender visse af de bogstaver sprogets egen notation osse benytter, så besidder de dog ikke sprogets “betydninger”.
   Ved at tilsidesætte meningen med ordene, dvs. ved at komponere “ord” uden betydning, giver lettristerne sproget dets evne til abstraktion tilbage og gør denne evne brugbar. Af dette følger en unytte hvad angår formålet, skønt ikke hvad angår bogstavernes organisation. Lettrierne er grupper af formålsløse bogstaver, om end ikke formålsløst organiseret.
   Det betyder at lettrismen ikke er et nyt sprog, og at den ikke er et sprog.

Lemaitre: Qu’est que le lettrisme, kap.II



*En ægypter fra faraonernes tid eller en mayaindianer ville på samme måde se vores occidentale malerier (både figurative og abstrakte) som transkriptioner af et fremmed sprog.
†Og på samme måde enhver samling af lyde som ikke fremmaner en eller anden betydning hos en given tilhører.