Men har folk brug for at blive provokeret?
Det er mit klare indtryk nu at dem, der har brug for det - det er dem der r�ber h�jest p� fred. Dem, der g�r til antikrigsdemonstrationer med Che Guevara-bannere, dem, der sidder og hygger sig med en kop te, mens de synger "Give peace a chance..."
Jeg tror, at det at krigen ikke l�ngere er en mulighed men en realitet �ndrer alt. Jeg forst�r godt folk, som er frustrerede, vrede og meget skuffede. Men nu g�lder det om at krigen skal v�re forbi s� hurtigt som muligt, og det bliver den ikke ved bare at holde op af sig selv. Det bliver den kun ved at blive vundet eller tabt.
Der er ikke l�ngere nogen mening i at analysere HVORFOR Bush startede krigen. Det er ikke nyttigt (for noget andet end amerikansk indenrigspoltik) at p�vise skjulte dagsordener. Der er derimod brug for at S�TTE en dagsorden for hvad m�lene med krigen skal v�re.