13.3.03

Jeg har siddet i aften og l�st forordet til Adam �gidius' udvalg af fransk poetik fra det 20. �rhundrede, hvor man bl.a. kan l�se
 "Poesi sammenstilles i mange af antologiens tekster med den videnskabelige str�ben efter sandhed og erkendelse. Den samme g�de ligger if�lge Saint-John Perse til grund for b�de poesien og videnskaben, men poesien opleves af l�seren ofte selv som g�defuld (og uforst�elig og sv�r, som Roubaud siger). Skyldes dette, at poesi er en eksperimenterende sprogform, hvis forst�else ikke udelukkende baserer sig p� logik? Matematik og fysik kan munde ud i paradokser og ul�selighed, men indeholder ikke et g�defuldt element i sin udtryksform."

Hvabehar? Jeg HAR pr�vet at l�se en element�r l�rebog i kvantefysik og hvis ikke den matematik, der skal til for at forklare det, indeholder et "g�defuldt element", hvad kan det mon s� v�re for en slags g�defuldhed, der her er tale om? Der er ikke den ringeste tvivl om, at kvante- eller astrofysikken i liges� h�j grad eller (h�jst sandsynligt) i endnu h�jere grad ville opleves af en almindelig l�ser som g�defuld, uforst�elig og sv�r. Id�en om at det IKKE forholder sig s�dan m� vel stamme fra den videnskabsformidling og videnskabsjournalistik som mange af os kender, og som f�r os til at f�le, at vi s�dan nogen lunde har styr p� hvad det er for nogle paradokser fysikken pr�senterer os for. P� samme m�de kan selv den mest hermetiske poesi selvf�lgelig fortolkes og forklares og p� den m�de miste sin g�defuldhed. Men tanken er vel s�, at mens videnskaben ikke mister noget ved denne transformering, mister poesien selve det der g�r den til poesi.
Det virker som en naiv (men muligvis for de fleste af os n�dvendig) forst�else af hvad videnskab er og hvad den kan bruges til som erkendende redskab.
Tanken er vel s� osse at poesiens g�defuldhed best�r i at den ikke alene taler i et fremmedartet sprog, den taler osse i et sprog som ikke tager hensyn til logikkens love, at den er paradoksal i sin form ikke (kun) i sit indhold. Det er meget sv�rt at se hvordan det skal give mening. Hvordan kan en form v�re paradoksal?
Det virker som om den insisteren p� poesiens g�defuldhed ikke er meget andet end en st�ende licens til at vr�vle.

Ingen kommentarer: