18.3.03

Jacques Roubaud og Marcel Cohen i Forfatterforeningens lokaler i dag. Cohens prosa som insisterer p� kortheden som metode, p� historier der, som Per Aage observerede, pr�senterer en eller flere personer i en situation med bifurkationsmuligheder - som s� IKKE bliver forfulgt. Ligegyldigt hvor kedelig en s�dan historie er kan man ikke n� at falde i s�vn over den. Det er en m�de at aktivere l�seren p�: En l�ser er aldrig mere opm�rksom end n�r teksten starter og n�r den slutter.
Man kommer naturligt til at t�nke p� Borges og hans fam�se afskrivning af romanen som genre - hvorfor bruge oceaner af tid p� at skrive en bog hvis indhold kan opridses p� f� linier. Well, det oulipianske modstykke til det m�tte jo f�rt ud i sin logiske konsekvens v�re: hvorfor skrive noget som helst n�r man blot kan opstille en metode til at skrive det (og derved forlene det med en potentiel eksistens). I den forstand m�tte The Tapeworm Foundry v�re det ultimative oulipianske v�rk. Men som Roubaud p�peger, siger poesien det, den nu siger, ved at sige det - ved sin sigen. Ikke ved at beskrive v�rket, men ved at fremf�re det, hvadenten denne f�ren frem nu er mundtlig eller visuel.

Ingen kommentarer: