“Henri François Joseph de Régnier, medlem af det Franske Akademi. 1864-1936.” Her har i tre fjerdedele af et århundrede hvilet en forfatter, som jeg havde alle chancer for ikke at komme til at læse, og som jeg meget vel aldrig kunne have hørt tale om. Jeg har imidlertid læst alt, han har skrevet, og har udtalt hans navn tusind gange. At skrive et værk er dog ikke så helt absurd alligevel! En ukendt vil før eller senere læse det og måske genkende sig selv. Af ophavet dannes der et forvrænget billede, fyldt med projektioner af læseren selv; men tiltrækningen er oprigtig nok, og han bliver nu ved med at spørge sig, ansigt til ansigt med denne grav, hvad grunden dog er til denne passion, mens han lader sin hånd glide hen over den kolde sten for at feje små kviste væk.

Monsieur Spleen