29.1.11

Meget lille bidrag til diskussion om køn.


Vi ved alle sammen at kvinder ikke forstår offside-reglen i fodbold. Jeg har ved selvsyn og nøje observation kunnet konstatere at forbavsende mange mænd ikke er i stand til at forstå de (skulle man tro) forholdsvis enkle regler om at bruge hænderne. Dette kan være årsag til megen ufrugtbar men engageret debat. Her følger derfor i uredigeret version de relevante afsnit fra Fodboldloven.

Hands:

Det er tilladt forsætligt (med vilje) at spille bolden med skulderen, forudsat at bolden ikke rører armen. Det er ikke tilladt at spille bolden med hånd eller arm, hvis det sker forsætligt, eller som følge af, at spilleren har forsøgt at gøre sig unaturligt høj eller bred. En reflekshandling er i fodboldlovens forstand forsætlig. Dommeren skal tage følgende i betragtning ved sin vurdering:

– Håndens bevægelse mod bolden – eller boldens bevægelse mod hånden Afstanden mellem modspilleren og bolden (kommer bolden uventet ?)

– Håndens position alene betyder ikke nødvendigvis, at der foreligger en forseelse.

– Det er også en forseelse at spille bolden med en genstand, som holdes i hånden (f.eks. tøj, benskinne)

– Det er også en forseelse at ramme bolden, med en genstand, som kastes (f.eks. støvle, benskinne) Uden for hans eget straffesparksfelt gælder de samme begrænsninger for målmanden som for alle andre spillere, hvad angår det at spille bolden med hånden.

Personlig straf: Der er tilfælde, hvor der kræves en advarsel for usportslig opførsel i forbindelse med, at en spiller forsætligt spiller bolden med hånden, f.eks. hvis en spiller

– med groft overlæg spiller bolden med hånden for at forhindre, at en modspiller erobrer den

– forsøger at score ved ulovlig brug af hånden. Hvis forseelsen betyder, at der fratages en oplagt scoringsmulighed, skal spilleren udvises. Den personlige straf skyldes ikke, at spilleren forsætligt spiller bolden med hånden – men at der foreligger en uacceptabel og unfair handling, som forhindrer en scoring.

Ingen kommentarer: