"Der kan – i kraft af den generaliserede anæstesi - ikke længere findes den sensus communis, som endnu hos Gadamer er et væsenstræk ved kunsten. Det er en udvikling som har stået på i mere end 100 år, og hvis fuldbyrdelse i dag er et faktum som hele formidlingsindustrien – der i kunstens navn sætter alt muligt andet i stedet for kunsten - er et vidnesbyrd om. Kunsten er ganske enkelt forsvundet fra den offentlige scene. Det vil måske bekymre dem, der havde regnet med at skulle leve af kunsten (den sande kunst er, idet den blev privat, dermed også – o skræk! – blevet gratis!); men ser man sig omkring i kunstnermiljøerne, vil man opdage at flere og flere – ubekymret - erkender at det, de i virkeligheden er i færd med, allerede er noget andet end at producere kunstværker for et parasitært marked og endnu mere parasitære institutioner: det er at drive en virksomhed, et arkiv eller et bibliotek; eller det er at blive politisk aktivist, når nu ingen andre vil ..."

KNO