26.5.10

I nat, natten før den nye bog kommer fra trykken, to nætter før jeg skal læse op fra den og bedømmes i kritikersalonen her – jeg vil overlade det til mere øvede drømmetydere at afgøre hvilken af disse to begivenheder, der har haft den største betydning – havde jeg en drøm, et mareridt, af den slags, man fører dagbog for at kunne skrive ned. Jeg har ingen dagbog, så jeg skriver den her.
I drømmen har jeg valgt at gå til audition som operasanger på det Kgl. Teater. Jeg skal synge en arie, Nessun dorma. Jeg er nervøs, med god grund skal det vise sig; så snart akkompagnementet går i gang, går det op for mig at jeg nok burde have øvet mig i forvejen. Som det er, synger jeg helt skævt, kan ikke huske hverken ordene eller melodien. Jeg er som en X Factor-freak. Efterhånden som arien skrider frem går det dog bedre og bedre; det lykkes sågar at ramme flere af tonerne rent til sidst. Alligevel er der naturligvis en altgennemtrængende følelse af ydmygende pinlighed. Det værste er, at tilhørerne, af hvilke jeg kender mindst en temmelig godt, insisterer på, at det ikke var så dårligt på trods af nogle åbenlyse problemer. At jeg nok skal prøve igen en anden gang. Jeg følges med dem ud, vi taler høfligt med hinanden om andre ting.

2 Comments:

Blogger RJJ skrev...

"Kendetegnende for drømmens fremfærd og beviset for dens lattervækkende slavetilværelse (subjugation) er de evigt tilbagevendende forsøg på at udøve magt over den drømmende. Man må spørge sig selv og ingen andre og svare ærligt: Hvilken magt kan slaven mon tiltuske sig over den sovende herre? Og spil nu ikke tiden med udenomsnak (beating about the bush) og svar som: Stjæle herrens brændevin? Løbe bort med en anden slave? Selvgjorte metaforer hjælper dig ikke her. Svaret er: Den eneste magt drømmen - som den tåbeligste parasit i den døendes krop og med samme tragikomiske resultat - kan udøve over den sovende er: At vække ham! Hvad andet vil et mareridt end at vække dig? Hvad skal alle sengevæderne stille op med drømmene der tirrer blæren? Og hvad med alle de natlige sædafgange (pollutions)? Her er der i sandhed tale om impotens, drømmens nemlig. Den puster sig op, udsteder ordrer - og brænder selv som det første i verdensbranden. Latterligt! Utroligt, at man har kunnet bygge en såkaldt psykoanalyse på den slags dysfunktionalitet."

F.J. Turner, Letters of ...

09.41  
Blogger Martin skrev...

Ikke så overraskende til gengæld at psykoanalyse og litteraturteori har så let ved at finde hinanden.

16.37  

Send en kommentar

<< Home