Det er lidt forsinket gået op for mig, at det fine tidsskrift Trappe Tusind i sit seneste nummer har oversat Badious teser. Så jeg vil lige citere mig selv:
[...] Jeg tror den 15. tese er forkert.
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Læser Thomas Bernhards Undergængeren, starten af den, og opsætningen (nej, jeg tiltror ikke alene opsætningen skylden for min følgende læsning af bogen, men jeg tiltror den en del af den), uden afsnit, som åbenbart er gennemgående i samtlige hans værker (og jeg har kun læst Gående og Udslettelse), gør det hårdt for mig at komme igennem den. Men også hadet; hans tydelige had til sit eget ophav, hans egen nation, til andre mennesker, andre skabende kunstnere, og at han hele tiden italesætter det had i forhold til alt han taler om, synes jeg gør det hårdt at læse – men – selvfølgelig! – det er også skønt at læse en forfatter der er så stilsikker.
Hmm... ja, hvordan? Det er klart, at det hænger sammen med den 9. tese (hvis første del stort set siger det samme og gør det mistænkeligt ensidigt (hver gang nogen siger noget som "kunstens eneste maksime/opgave er det-eller-det" bør man virkelig være yderst skeptisk)), og med hvad det er, der menes med "Imperiet". Jeg ved stadig ikke helt, hvad Imperiet er. Men at kunstens eneste opgave er at gøre oprør mod Imperiet lyder i mine ører som en instrumentalisering af kunsten (jvf. den 14. tese). Mest af alt lyder det for mig som en gammelmodernistisk idé om en hermetisk kunst, en kunst i eksil fra Imperiet. Men altså ... først og fremmest står og falder den tese jo med ordet "bedre" – bedre i hvilken forstand? Moralsk? Politisk? Æstetisk?
3 kommentarer:
Læser Thomas Bernhards Undergængeren, starten af den, og opsætningen (nej, jeg tiltror ikke alene opsætningen skylden for min følgende læsning af bogen, men jeg tiltror den en del af den), uden afsnit, som åbenbart er gennemgående i samtlige hans værker (og jeg har kun læst Gående og Udslettelse), gør det hårdt for mig at komme igennem den. Men også hadet; hans tydelige had til sit eget ophav, hans egen nation, til andre mennesker, andre skabende kunstnere, og at han hele tiden italesætter det had i forhold til alt han taler om, synes jeg gør det hårdt at læse – men – selvfølgelig! – det er også skønt at læse en forfatter der er så stilsikker.
Hej, hvordan forkert?
Hmm... ja, hvordan? Det er klart, at det hænger sammen med den 9. tese (hvis første del stort set siger det samme og gør det mistænkeligt ensidigt (hver gang nogen siger noget som "kunstens eneste maksime/opgave er det-eller-det" bør man virkelig være yderst skeptisk)), og med hvad det er, der menes med "Imperiet".
Jeg ved stadig ikke helt, hvad Imperiet er. Men at kunstens eneste opgave er at gøre oprør mod Imperiet lyder i mine ører som en instrumentalisering af kunsten (jvf. den 14. tese). Mest af alt lyder det for mig som en gammelmodernistisk idé om en hermetisk kunst, en kunst i eksil fra Imperiet.
Men altså ... først og fremmest står og falder den tese jo med ordet "bedre" – bedre i hvilken forstand? Moralsk? Politisk? Æstetisk?
Send en kommentar