6.11.08

Lene Kaaberbøl: "Når der er læsere, der vil have en god historie og ikke bare pligtlæsning, så tager de en god krimi. Men når en bog så bliver en bred succes, så trivialiseres den straks af den litterære kultur, som er et relativt lukket lille kredsløb. Det er ikke kun et dansk fænomen, men skandinavisk og også lidt germansk. Hvis man som forfatter ikke bliver honoreret på den måde, vi normalt honorerer arbejde på, altså med penge, honoreres det med prestige, respekt og anseelse for den smallere litteraturs vedkommende, og det kommer måske til at gå ud over forholdet til læseren. Men jeg tror, den brede litteratur kommer til at stå længere. Dickens og Melville var ikke højpandet elitelitteratur, men det er sådan nogle som dem, vi går til, hvis vi vil se en skildring af deres samtid."

Undskyld mig, men har du nogen sinde bare bladret i Moby Dick?

Den "brede litteratur" kommer til at stå længere? Moby Dick og resten af Melvilles værk forblev stort set ulæst i mere end tyve år efter at han døde. Det var den litterære kulturs lille lukkede kredsløb som overhovedet holdt Melvilles bøger i live i den tid. NU er han selvfølgelig kendt og kanoniseret, men er Moby Dick i nogen som helst meningsfuld forstand "bred litteratur"? Næppe, i hvert fald så længe man forstår denne blot som den der "har en god historie".

1 kommentar:

jens jacob toftegaard sagde ...

well said, Sir, man får nemlig lige præcis den fornemmelse, at Melville og hvad har man bare er navne, der kan slynges ud, uden at triviøsen har læst ham