Hyldestsang til religionen
Er der noget så lindrende som troen på en gud?
Er der noget hyggeligere end en landsbypræst?
Er der noget så presserende som en bøn der vil ud?
Er der noget bedre end en blodig offerfest?
Det er dulmende at vide, at gud han kigger med,
Fører logbog, tager noter og hører hvert et pip,
Han er det tavse vidne på hvert et gerningssted
Og husker når en bølle tæver en lille spirrevip.
Er der noget mere sexet end en nonne,
Eller nogen mere flittig end en ivrig protestant?
Gud han elsker når vi går til hånde
Og skiller får fra bukke, ondt fra sandt.
Det er meget lettere at leve med en guddom,
Han gør det nemmere at æde skæbnens slag
Og lærer os at sex skal foregå vom mod vom,
Altid front mod front og aldrig front mod bag.
Han står altid klar med en venlig missionær
Der kan hjælpe med at rede tråde ud,
Guds egen smarte pressesekretær,
Ser meget strengt på dine aftalebrud.
Men med lidt aflad, lidt bebe og på knæ,
Og bedre: med lidt penge og en present,
Så mødes vi en dag i det himmelske palæ
Til mælk og honning og en københavnerstang.
Først så skal vi bare have livet overstået
Så godt og produktivt som det kan lade sig gøre.
Og skulle der være en smule du ikke fik nået
Så kan du få en tur til for ét stk. halvtredsøre
Bare giv den til herren med det lange skæg
Og sig: For resten tror jeg også på reinkarnation,
Har kun spist økologisk kød og kun købt skrabeæg.
At altid være god mod dyr har været min passion.
Hvis du omvendt her på jorden hader alt og alle
Og fra din første barndom har opført dig beskidt,
Hvis du hver dag dypper kirken i din ætsende galde
Og hører hver en salme som et skingert mareridt,
Så bered dig på ild, på flammer, på tommeskruer og tortur
For Gud han tilgiver meget, men aldrig blasfemi.
For at undgå en evighed i et brændende komfur
Gives der kun en sidste mulighed for amnesti:
Martyriet! Lad dig koge i olie for Herrens skyld
Eller myrd mindst en håndfuld i Hans hellige navn
Allerhelst hedninge, denne verdens syndige fyld
Sådan kan du dø og gøre guddommelig gavn.
Er der noget så beroligende som svaret på alt?
Er der noget så herligt som fromhed og tro?
Som at nogen altid hører når der bliver kaldt?
Som at når man er alene er man altid to?
Det er ensomt at leve i en verden uden guder
Uden synd, bøn, værdier, agape og absolution.
Uden mirakler, uden røgelse og relikvier på puder,
Uden sindsro og håb, uden selv- og massesuggestion.
--
Skrevet på knæ af Larsen og Jensen.
3.4.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar