Hyldestsang til bloggen


Er der noget mere offentligt end en blog
To tell your name the livelong day
Hvor privatheden kan være ekvivok
Og offentlige pinligheder helt okay.

Man kan kvække uforstyrret løs
Og tro at hele verden lytter efter
Hver eneste selvreklame fra hver en knøs
Og alle bloggodammens smædeskrifter

Man kan blogge som man vil om sin hund, Bernardo
Man kan udgive bøger uden Gyldendals accept,
Man kan ævle løs om sit besøg på Museo del Prado,
Publicere uden at tænke fordi det går tjept.

Man kan vise alverden hvilke venner man har
Og ignorere alle dem der bare ikke er cool nok
Man kan bruge bloggen som et fremskudt immunforsvar,
Som en kom-og-se-hvor-meget-jeg-skriver-skriveblok

Næh, bloggen er helt sikkert kommet for at blive,
Det er ret spændende at se hvor mange hits man får.
Blogito ergo sum; jeg blogger altså er jeg stadig i live
Og jeg kan se hvem der læser mig hvor og hvornår.

Man behøver knap tænke på hvordan bloggen ser ud
Den kan have verdens grimmeste præfabrikerede design
Bloggen længe leve, sikket publikations-slagtilbud!
Lille blog på nettet der, hvis er du? Jeg er sgu' min egen!

Det er skønt at ha' sin helt egen virtuelle egn,
Hvor man lissom kan tænke med åben pande
Fuldstændigt oprigtigt eller i metaironiske anførselstegn
Kan der rapporteres fra komplicerede bevidsthedstilstande.

Næsten som et digt af ham der Peter Laugesen
Hvor alle ved der ikke sorteres i strømmen af indfald,
Skynd dig at revse, når du har en revsegrund - ellers ta'r Hans Hauge den
Det er så livsbekræftende at muge ud i meningernes kostald.

Hvad mon vi lavede onsdag aften i tiderne før vi frit kunne blogge
Hvad gjorde vi af vores menings- og tankeoverskud?
Havde vi overhovedet andet at lave end at shoppe og fucke
Og følge kampen mellem slaggefjernercreme og appelsinhud?

Nu kan vi deltage i - og starte - intellektuelle diskussioner
Om litterære priser, politisk kunst og folkemordet i Sudan
Nu kan vi dele gavmildt ud af vores skarpe observationer
Og linke til alt muligt, f.eks. et fint billede af en hortulan.

68'erne synes som sædvanligt det er noget ego-pjat
De kan ikke se det smukke i billeder af mad og kæledyrs-oder.
Men hvis man har og elsker en affenpinscher eller en langhåret siameserkat
Hvorfor så holde sin kærlighed for sig selv? Lad den flyde ud på nettet som syndfloder

Og brede sig med gode vibrationer som ringe i vandet, det uendelige hav
Af såkaldt information, af alle de andre 200 millioner blogs. Kan 200 millioner tage fejl?
Næppe. Vi tror det ikke. Nixen bixen. Vi læser gerne om hvert eneste mjav
Hver eneste rapport hvor bloggen er bloggerens gadespejl.

For hvorfor vedligeholde info-hierarkier?
Hvem siger klummer er bedre end beretninger om en kælen undulat?
Er det bedre at læse Carsten Jensens kvababbelser end en blog om humlebier?
Er Claes Kastholm mere spændende end hippiens beretning om hans yndlingsopiat?

Det bedste til sidst: Det handler om … øh-høm … ytringsfriheden!
Hvorfor er det de ikke må blogge i Kina? Sig mig det måske!
Hvorfor er de sure kinesere så bange for artsmangfoldigheden?
Er der noget om kæledyr eller ferier på Rhodos de ikke må se?

Nå men, netop alle mulige regimers tåbelige censur
Viser at bloggen er en ubehagelig torn i øjet
På magtfuldkommenheden overalt, en vaskeægte hestekur
Mod bedreviden, en pestilens og plageånd mod det der er forløjet.

Derfor må dette blive hyldesten over alle hyldester
For det er jo først og fremmest hyldesten af os selv
Vi synes nemlig at vi gør ganske god fyldest her
Nå, surf videre, denne sang ER gået stærkt på hæld.

--

Hyldet af Larsen og Jensen