"Faderen stod lidt på afstand under et akacietræ og vred sine hænder. Dette var et vink, som selv han kunne forstå. Kaster en pige sig i brønden, må hun selvfølgelig være forelsket i en eller anden. Det var klar, meningsfuld, ungarsk tale. Der var ikke så meget at rafle om."Mere her (pdf).Kornél Esti
6.2.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg er ikke ubetinget vild med det papir (eller pap), I har brugt til omslag. Det vil sige: overfladen på papiret (pappet). Men måske er det mere slidstærkt (slidstærkere). Men ellers ser jeg meget frem til at læse den.
Du kan hælde kaffe og mælk på den og dine børnebørn vil stadig kunne læse om unge ungarske kunstnere ved forrige århundredskifte.
Send en kommentar