Den her blog har før været gået i nekrolog-modus, og det er den så ved at gøre igen. Bortset fra, at jeg synes, det er sjovt (og måske osse og måske ikke mindst fordi jeg synes det er sjovt) kan jeg virkelig godt lide den voksende gravskrift til Emmett René og Pejk og jeg og Dennis og nogle anonyme og nu osse Harald har lavet.
Nå men i dag er metrodigtet så i sig selv nekrologisk.


METRODIGT

Mellem bora og bord ingen ord,
Ingen Borberg, Jytte; ingen
    skråskrift,
Ingen blomstervase, sofapuder, broderier;
    et hul
I tiden. Hvad er tid? Tid er angst.

                                                    14.22