15.12.06
Jeg har sagt det før - jeg elsker, når Skyum hader noget. Denne gang er det Kasper, det går ud over. Det kan der vel ærlig talt ikke være nogen, der er overraskede over. Sidste gang var det Hans Otto, som nu minsandten er blevet indstillet til den mystiske nye litteraturpris, han og jeg netop sad og snakkede om for en uges tid siden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg synes da ikke, at det lykkes for Skyum på samme måde at nedsable romanerne, som det lykkedes ham med "Ålen har englelyd".
Det er da lige før, man kan tage det sidste afsnit som en anbefaling. Jeg får da lyst til at læse den, bare fordi han omtaler den med et lånt citat:
"Ja, Malonecity er forskrækkelig læsning. Eller som en gymnasielektor, jeg kendte, engang sagde om noget dårlig mad: "Det smager græsseligt. Det er hinsides enhver beskrivelse grufuldt."
Er det dårligt?
Jeg får osse lyst til at læse den - det er netop det der sker, når man virkelig mærker, at noget har fået Skyums pis i kog.
Kan det skyldes at Skyum har pis, der hvor andre har hjerne?
Der er ihvertfald noget opkogt over nedenstående:
"Hans maler-helte hedder Hertervig og Hill. Blandt digterne dyrker han Robert Walser og Ezra Pound. I hans spredte refleksioner om kunst henvises der til Fr. Nietzsche og Antonin Artaud. Ak ja, galninge var de alle til hobe."
Det er en interessant teori...
Send en kommentar