Når det er sagt, vil jeg gerne citere nogle ord Bukdahl skrev om Jesper Wung Sungs skolelærerroman, og som jeg holder meget af: "Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, jeg vil anbefale romanen, ikke engang seminarieelever og skolelærere, som nemlig har det hårdt nok i forvejen: Hvad skal de med en så nedslående mimesis?"
Netop, en så nedslående mimesis - hvad skal man ellers kalde det:
Over for mig sad en kvinde i en forvasket batikkjole, der var trævlet op forneden. Hun havde en gul kasket på, der reklamerede for et autoværksted. Hendes ansigt var fyldt med blodsprængninger. Hun rokkede frem og tilbage i sin stol. De andre mennesker i venteværelset havde slidte joggingsæt på i skrigende nuancer. Blusen og bukserne matchede ikke hinanden. For store, hvide kondisko. Deres hår var uplejet og fedtet. Kinderne udhulede. Deres øjne var sunket ind i ansigtet, der havde et gråligt skær over sig. Nogle af dem rystede på hænderne, som havde de abstinenser. En ældre mand sad med ryggen til mig og så ind i væggen.Eller:
Jeg går gennem vinterbyen. Blæsende, kold, grå. Intet nyt under solen. Beskidte snedriver, afbrændte nytårsraketter, det er allerede flere dage siden at folk væltede ud af boligblokke og murermestervillaer i deres stiveste puds, slæbende på fyrværkeri i dyre domme, stak deres raketter ned i tomme champagneflasker (for det meste mousserende vine), hvorpå himlen eksploderede. Der er bunker af udsmidte juletræer på gadehjørnerne, og bag dem ligger vinden på lur. Nøgen januar. Endnu et år. Blevet til nogle stykker efterhånden, halstørklædet strammer. Hos en fotograf er der billeder af nygifte med brudebuketter, nydøbte i fine hvide dåbskjoler og generte konfirmander. Så mange forventningsfulde smil og glade ansigter i ét vindue. Akja, hvad skal man sige?Måske skal man bare holde sin kæft? Eller:
Gerda kløede sig på benet mellem støvlerne og de blå elastikbukser. Det var svært at finde tøj, man følte sig tilpas i efterhånden. Selvfølgelig havde hun lagt sig lidt ud gennem årene, det var meget naturligt, men det var også noget med modellerne. Men bare fordi man er blevet ældre, vil man stadigvæk gerne være smart. Hun holdt øje med Jytte, der foldede sin jakke sammen over stolens ryglæn. Hun glattede det blanke stof med hænderne. Jytte gik altid i den samme slags tøj.Sådan kunne man blive ved med side efter side af dansk normalprosa om dansk normalhverdag, dvs. denne let nedslåede eller resignerede eller ganske ganske lidt vrængende eller til andre tider ganske ganske lidt medlidende psykorealisme. Men her stopper det, for vi har det allesammen hårdt nok i forvejen, og hvad skal vi med det?
PS.
En dag gik en mand på arbejde, og på vejen mødte han en anden mand, som efter at have købt et polsk hvedebrød var på vej hjem til sig selv.
Det var sådan set det hele.
42 kommentarer:
Æggebakkefabrik, afsted!
Æggebakkefabrikkerne findes.
Og så afsted til Æggebakkefabrikken.
Hun har en æggebakkefabrik.
Æggebakkefabriksmissionen.
Allermest undrer æggebakkefabrikkerne mig.
Æggebakkefabrikker i Paris.
Æggebakkefabrikker efter krigen
Samlede æggebakkefabrikker
Æggebakkefabrikker og hjem
Det stof æggebakkefabrikker er gjort af
Efter at have tilbragt en nat på æggebakkefabrikken.
Imorgen findes æggebakkefabrikkerne igen.
Æggebakkefabriksonetterne.
Morels Æggebakkefabrik
Ægeebakkefabrikken (1963-2001)
Dyrene i Æggebakkeskoven.
Hvem hvis jeg knagede hørte mig vel blandt æggebakkefabrikanternes orden (tidligere udgivet som Hundrede Års Æggebakker)
Ludvigs Æggebakke
samlede æggebakkefabrikker
æggebakkefabrikkernes kamp
kammerat æggebakkefabrik
alice i æggebakke
charlie og æggebakkefabrikken
116 æggebakkefabrikker for sheiken
den unge werthers æggebakkefabrik
håndens skælven i æggebakkefabrikken
tryghedsæggebakkefabrikker
æggebakkefabriksnarkomaner
jeppe på æggebakkefabrikken
fagre nye æggebakkefabrik
mit livs æggebakkefabrik
den forsvundne æggebakkefabrik
æggebakkefabrik for en aften
robinson æggebakke
der er en yndig æggebakkefabrik
æggebakkefabrikken har englelyd
heldigvis er æggebakkefabrikken blevet væk
æggebakkefabrikkens ansigt
den perfekte æggebakkefabrik
æggebakkefabrikken mellem vejen og udvejen
svinefarm
Send en kommentar