På vej hjem fra arbejde kom jeg til at tænke på Proust. Så kom jeg til at tænke på Deleuzes essay om Proust. Det er et genialt essay (første gang jeg overhovedet forstod, hvordan det kan være, at D. er så populær), og jeg husker det som øjenåbnende. Så prøvede jeg at huske, hvad det var, det handlede om. Jeg husker næsten intet. Jeg tænker, at dette ofte beskriver den store læseoplevelse - man husker noget som øjenåbnende, men man husker ikke, hvad det var, øjnene så.