27.5.06

Kinagrillen i Ryesgade har lukket. Jeg tilstår at jeg sjældent købte noget derinde og vistnok aldrig nogen af de ca. 4 kinesiske specialiteter de havde (stegte ris med forårsruller, stegte ris med rejer, stegte ris med chop suey...). Og nu er den altså lukket. Det inspirerede mig til at skrive et digt.






Elegi


(lentissimo)


Kinagrillen
Har lukket
Og frisøren
Henne om hjørnet
Har lukket.
Og om lidt
Lukker de
For bygassen.
I gamle dage
Solgte antikvaren
Pornoblade.
Det regnede
Meget mere
Og murene
Var beskidte.
I gamle dage
Var alting
Gammelt.
Når vi bliver ældre
Bliver vi ikke yngre,
Vort hår bliver gråt
Mens vi trækker
Vore cykler
Henad gaderne,
Hvor folk går
Og snakker
I mobiltelefoner.



Update: Jeg lavede et lille A-J-remix.

4 kommentarer:

Pejk sagde ...

vil du med til tibet?

Martin sagde ...

Jeg ved ikke ... den kinesiske regering vil sikkert ikke give mig visum ... tillykke med din omvending (eller er det omvendelse?)

René Jean Jensen sagde ...

I anledning af din elegi:
http://www.flickr.com/photos/28698778@N00/
67413794/in/set-853146/

og

http://www.flickr.com/photos/28698778@N00/
154863217/

Martin sagde ...

Whoa! Hvis det virkelig er så sundt at spise grønt, så er en dansk bøf åbenbart vejen frem.