Jeg fik fat i den ældgamle danske oversættelse af Bouvard & Pecuchet og læste et par kapitler i hver ende af den. Desværre var den slet ikke så morsom eller skarp som jeg havde regnet med. Det hjalp ikke, at den var sat med gamle gotiske bogstaver (så man ikke kunne se om der stod fin pige eller sin pige), og at sproget selvfølgelig var dansk, som man skrev det for 125 år siden (de havde ikke "rejst sig", de "vare opstandne" eller noget i den retning).

+
Kapitel otte er det længste er det længste af dem, jeg har tænkt mig at oversætte, så det er ikke færdigt endnu.

+
Note til selv: Hold op med at læse bøger og gå ned ad trapper på samme tid.