Anita Brask Rasmussen har skrevet denne lille artikel i morgendagens Information


Ligfærd: Det smalles død

Den smalle litteratur blev i går begravet ved en uhøjtidelig ceremoni. Forlaget Basilisk var blevet træt af den. Den er dyr og fylder for meget. Nu vil de tjene penge, for det er åbenbart det, der er meningen

Rustvognen kom aldrig. Forlaget Basilisk havde ellers bestilt den til at transportere den smalle litteratur til det sidste hvilested. Men åbenbart er der ikke engang i døden nogen, der gider beskæftige sig med den. Forlagsredaktør Peter Højrup måtte i hast 'leje et lig' til at fragte det symbolske 'lig'.
Selvom begravelsen måske er symbolsk, er begravelsesstemningen ægte nok i kælderen på Nansensgade, hvor Forlaget Basilisk har lokaler. Eneste fremmødte til begivenheden er Informations journalist og forlagets egne fire redaktører. "DR ringede ellers," siger redaktør Martin Larsen: "Men de elskede nok alligevel ikke den smalle litteratur lige så meget som vi gjorde." I hvert fald er de ikke dukket op.
På gulvet i de beskedne kælderlokaler står papkasser fyldt med den litteratur, der skal destrueres. Blandt andet Ulla Ryums Mod begyndelsen, Sophia Kolkaus Not a pair of dice og tidsskriftet Banana Split. På en dør hænger en seddel med den hånlige påskrift "Jeg tror den kommer til at sælge."

Elsker det smalle
I virkeligheden er definitionen på smal litteratur: "Kvalitet, der ikke kan sælge," siger Peter Højrup. Og nu er forlaget, der i hele dets levetid har været dedikeret den smalle litteratur, blevet træt. De vil tjene penge: "Det er åbenbart den vej udviklingen går. Vi elsker smal litteratur, men det er der ikke mange andre, der gør, så vi følger bare markedet" siger Peter Højrup. Men de giver ikke op, fastslår han. "Vi forsætter som forlag, gav vi op, skulle vi jo begynde at sælge noget helt andet - sæbe for eksempel. Faktisk er sæbe ikke en dårlig idé. Så kunne vi vaske hænder. Det er der også andre i branchen, der gør."
De smalle forfattere fik sig noget af en forskrækkelse, da Lindhardt og Ringhofs forlagsdirektør Morten Hesseldahl offentligt begrundede opsigelsen af Martin Glaz Serups kontrakt. Han solgte for lidt og fik for dårlige anmeldelser. Arrangementet i kælderen på Nansensgade kunne lugte lidt af en kommentar til det. Men Peter Højrup vil ikke nævne navne. Men man kan jo spørge, hvem der skal udgive den smalle litteratur, hvis Basilisk ikke gør det: "Ja, det er et godt spørgsmål. Vi kan ikke bære ansvaret for den smalle litteratur på vore smalle skuldre. Der er andre forlag, der kan gøre en indsats. Dem der tjener penge på det for eksempel," siger Peter Højrup.

Destrueres på Amager
Forlaget Basilisk er baseret på frivilligt arbejde af redaktører - digtere, der selv bliver udgivet på forlaget. Men nu vil de altså tjene penge. Næste udgivelse bliver en roman, fortæller Martin Larsen "Måske skulle vi satse mere på det," siger han.
"Den brede prosa," siger redaktør Maja Lee Langvad med noget der ligner afsky i stemmen. Den morbide humor lever i bedste velgående hos Forlaget Basilisk. Martin Larsen fortæller, at den smalle litteratur skal destrueres et sted på Amager: "Det virker på en måde meget passende. Stedet ligger lige overfor kloakvæsenet. Det går ikke at smide det i søerne, der ligger for meget i forvejen, og det ville sikkert flyde ovenpå, og hvad så med svanerne?" siger han. Peter Højrup giver ham ret: "Det ville også være lidt for litterært: 'smid et digt i floden'. Så er lorteøen bedre," siger han.
I samme øjeblik træder den sidste redaktør Majse Aymo-boot ind, og der kommer skred i begivenhederne. Papkasserne med den døde litteratur skal sorteres. De eksemplarer, der ikke skal destrueres skal Forfatterskolen have. Begravelsesceremonien har forvandlet sig til en oprydningsdag i et lille forlags overfyldte varelager. Eller var det måske det i hele tiden?