Der bliver talt så meget om kanon i vore dage. Lad mig tale lidt om den osse, mens jeg sidder og venter på at mit vasketøj skal blive færdigt, så jeg kan komme i seng.
Jeg kan godt lide kanon. Jeg kan godt lide ideen om at der er en. Og selvfølgelig er det åndssvagt at koble ideen om kanon til en ide om en nation og en national identitet (hvad sådan en end måtte være). Men hvad angår litteraturen kan det da godt siges at give mening at tale om en kanon indenfor et sprog. At vi så i vores land er i den helt særlige situation at udstrækningen af de to ting (geopolitik og sprog) er nærmest 100% sammenfaldende er bare tilfældigt (NEJ! ville nationalisten sige, det er netop IKKE en tilfældighed - lad os ikke begynde at diskutere med ham her).
Hvad jeg vil sige er noget andet nemlig, at det er KOMPLET MENINGSLØST at tale om en kanon, en litterær kanon, på 10 eller 20 eller 33 værker. Det er idioti at tro at man kan kende en litterær tradition (og det er vel det der er meningen med at læse kanon?) ved at kende mindre end, ja i hvert fald MINDST 100 forfatterskaber. Poul Borums Sprøjtekanon var på ca. 800 forfattere og den var langtfra komplet i al sin megalomaniskhed. Blooms er på, hvad er det, 100-150? (Godt nok med de der par og tyve valgt mere eller mindre tilfældigt ud).
Enhver liste på 10 bøger eller hvor meget det nu kan blive til vil uvægerligt degenerere til en mere eller mindre personlig hitliste. Hvis en litterær tradition (dvs. en samling af kanoniske værker) skal være værd at beskæftige sig med må den med nødvendighed være uoverskuelig, mangfoldig. Poul taler i sine kanonforedrag (jeg har nogle af dem på bånd og overvejer at poste dem her) om de her engelske og amerikanske "Life time reading plans", dvs lister over og introduktioner til 50 års læsning af verdenslitteraturen fra de babylonske heltehistorier til vore dage. Der er noget meget pudsigt over dem (ideen om at planlægge 50 års læsning!!!), noget generøst (at kanonlæsning for helvede ikke er noget man gør i dansktimerne i de ældste folkeskoleklasser, men er noget der tager hele livet) og så alligevel også lidt sørgeligt fordi man ikke kan lade være med at tænke på hvordan man ville have det hvis man var heldig nok til at blive 70 og have nået det hele og så bare kunne sidde der og tænke, nå det var det.
Tiden er gået. Godnat.
3 kommentarer:
wow, martin, de borum baand lyder spaendende. en anden ting: hvis du stadig har poul's 800item kanon liste et sted, kunne du ikke poste den?
Ja, jeg har stadig de lister. Jeg kan ikke huske præcis hvordan det forløb og jeg har ikke alle båndene (jeg gad vide om de ligger på Forfatterskolen?). Poul holdt i hvert fald 4 foredrag i oktober og november '95 hvoraf det første vist var en intro og de tre næste dækkede den internationale litteratur. Han holdt så mindst et mere i februar '96, hvor det var den nordiske det handlede om, og havde vist planlagt eller i hvert fald forestillet sig, at der skulle komme et forløb mere om litteraturteori/kritik. Det blev så aldrig til noget.
jeg kan huske et forloeb kort efter jeg var begyndt (efteraar 96), hvor niels uddelte og gennemgik listen. orv, hvor er der meget at laese, taenkte jeg, og pouls spoegelse fnoes opp under loftet.
Send en kommentar