Kære Litteratur,

Hykler! Hvis du siger jeg altid skal være dramatisk kender du mig endnu dårligere end jeg troede. Jeg hader drama. Alle der kender mig ved det. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg ved godt at det kan virke som en højstemt gestus at skrive et afskedsbrev. Men det er jo dig der lever af dramaet, du suger næring af det som en igle. Jeg kunne bare være gået uden at sige noget og så ville du aldrig have reageret, ja du ville – prøv nu at være ærlig for een gangs skyld – overhovedet ikke have opdaget det.

Det er SÅ typisk at du indrømmer at være pyntesyg, men bliver fornærmet hvis man kalder dig bedrevidende. Det er virkelig det værste du ved, ikke? Bevares, ingen af os bryder os om en storsnudet vigtigper, men med dig er det en besættelse. Du kan ikke et fange et glimt af alvor i en eller andens øjenkrog før du enten begynder at kurre koket og pege på noget MEGET interessant der foregår et andet sted eller du skynder dig hen og stikker vedkommende adressen til en af dine gamle veninder, fx Kristendommen.

Det er en af grundene til at jeg ikke holder det ud længere. Du er charmerende og intelligent, ja, men vil så meget hellere være dum og bedåret.

Martin