Hurra hurra, har netop sendt en (så godt som) færdig tekst med oversættelsen af Blumen til forlaget.

Har modtaget Jarnots Black Dog Songs. Der er meget Stein i Jarnot selvfølgelig, men jeg kan egentlig bedre lide det. Når man ikke er helt nedsunket i et sprog - dvs. taler det og hører det hele tiden (og gennem lang tid), men bare hører det på tv og læser det - kan man ikke de høre de små forskydninger i det, man er ikke opmærksom på dets subtile (og ofte flygtige) forbindelser. Som er nogle af de ting litteraturen og poesien arbejder med. Så det er de lidt mere grovkornede virkemidler der brænder igennem. Christian Bök er et godt eksempel, Lisa Jarnot er et andet.