31.12.03

Bag mig i toget sad en mand og hans datter på vel ca. 5 år. De sad og pludrede og snakkede hele vejen. Han var grænseløst irriterende fordi han hele tiden talte til hende som om hun var et barn - dvs. konstant manipulerende. De blev enige om at hun nok ikke skulle spise mere, hun havde fået så meget de sidste par dage. Hun udbrød "... så bliver jeg tyk. Jeg bliver TYK. Jeg bliver TYK." Han forsøgte, hver gang hun sagde det, at overbevise hende om at det gjorde hun ikke, men hun gentog det igen og igen, idet hun åbenlyst fandt ordet TYK utroligt underholdende. Det gik op for mig, at hun opfattede ordet ÆSTETISK, mens han ikke bare ikke fattede det, men åbenbart slet ikke havde nogen fornemmelse for, at et almindeligt ord kunne andet end BETYDE noget. Senere begyndte de at sige vrøvlevers og den slags, hvor ordene ikke KAN betyde noget, og det var åbenbart ok for ham. Men at sproget skulle kunne have begge aspekter i sig samtidigt var tilsyneladende ikke tænkeligt.
Jeg tænker at det er den slags mennesker, som omhyggeligt forsøger at analysere poesien for at finde ud af hvad det er for et hemmeligt indhold den har. Men
La poésie dit ce qu'elle dit en le disant.

23.12.03

hundeekskrementopsugningsmaskiner - længste ord på dansk? De findes, jeg har lige set det på tv!

21.12.03

Drømte verdenstallet i morges. Det var på syv eller otte cifre og begyndte med 2. Der fulgte ingen instruktioner med.

19.12.03

Weekendavisen har sat en stakkel til at anmelde bestsellerlisten og TÆNK engang - det viser sig at den ikke er fyldt med de medrivende historier og susende oplevelser Klaus Wivel havde forventet (men blot ulykkeligvis selv havde for travlt til at kaste sig over med boblende læselyst). I stedet viser de sig sørme at være pædagogiske, deprimerende, dårligt skrevet og fulde af vrælende mennesker.
Apropos WA har jeg lige fået Lars Bukdahls Udvalgte trompeter med posten. Nu hvor avisen ikke længere gider trykke hans anmeldelser er han tydeligvis nødt til at finde et andet afløb for sit uomtvistelige talent for at skrive avisoverskrifter - for det er stort set det, den velvalgte genrebetegnelse "trompeter" dækker over. Jeg gad vide om han allerede har brugt nogle af dem, eller om det blot er er ophobet arkiv af ideer? Her er nogle smagsprøver:
HAIKOOL
HIDSEHOLDT
JAC THE TRIPPER
JUMBOJETBOG
ROLF WEREWOLF
NAIVRIG
ONDSKYLDNING
SCHNORK
SUKKETEATER
osv osv

17.12.03

16.12.03



(efter Saussure)
Yo Palle!

14.12.03


11.12.03

Jeg gad vide om jeg er den eneste som synes denne her American Spelling Book er sindssygt morsom:
IN the Englifh alphabet there are twenty five fingle characters that fthand as reprefentatives of certain founds.
A, b, c, d, e, f, g, i, j, k, l, m, n, o, p, q, r, f, t, u, v, w, x, y, z. H is not a mark of found, but it qualifies or gives form to a fucceding found.
In order to underftand thefe letters, or rather the founds they reprefent, it is neccefary to define the meaning of the words vowel, diphtong and confonant.
A vowel is a fimple articulate found. A fimple found is formed by opening the mouth in a certain manner, without any contact of the parts of it. Whenever a found can be begun and completed with the fame pofition of the organs, it is a fimple found.
etc.

10.12.03

note til selv: se at komme i gang med at skrive en ny De Rerum Natura.
... mens partiklerne falder lodret igennem det tomme
ved deres egen vægt, kan det ske, på tider og steder
ingen kan forudse, at deres baner bøjer en smule,
netop så meget at det kan kaldes bevægelsesændring.
Havde de ikke for vane at afbøje, fandtes kun Faldet
lodret gennem det tomme dyb, som dråber i skylregn.

8.12.03

Pejk har været til sin bedste poesioplæsning nogen sinde. Jeg ville ønske det var mig. Men jeg har til gengæld fået Sandheden fløjet ind med ilpost i dag. Hurra for det.

3.12.03

"Lyrikken er menneskeforladt og hjemløs i den danske decemberkulde"
Stakkels lyrik!

1.12.03

David Trads:
De nære bånd, der i de seneste par år er blevet bundet stadig tættere mellem Dansk Folkeparti, Den Danske Forening, Tidehverv og en gruppe chefer og ledende medarbejdere på Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Weekendavisen, er baseret på to afgørende fælles forståelser:
For det første en paranoid og provinsiel frygt for islam i alle dens afskygninger.