LITTERARITET

er litteraturteoriens emne. At beskæftige sig med den i dagbladskritik er yderst risikabelt - ikke fordi teoriens indsigter og modeller ikke kan virke inspirerende for kritikken (det kan og gør de), men fordi dagbladskritikken beskæftiger sig med litteraturen i dens specificitet. Med Værkerne mao. og vel at mærke med værker, som er fortryllede og besværliggjorte af endnu ikke at være fanget ind i litteratursystemet (af KANON).
Det er det fantastiske ved at være anmelder. Man er den første læser, man får det første ord.
Til gengæld får man kun det sidste når det gælder de dårlige bøger.